Af Redaktionen Kilde Ekstra Bladet
Står du også og skal på sommerferie rundt i Europa, kan det være en rigtig god ide lige at tjekke udløbsdatoen på dit blå sygesikringskort. De har nemlig udløbsdato.
Bare i år udløber mere end 337.000 af de små blå kort, der giver adgang til lægebehandling i EU-lande samt Norge, Schweiz, Liechtenstein og Island.
En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Kantar Gallup, viser også at 4 ud af 10 danskere slet ikke er klar over, at kortet skal fornyes mindst hvert femte år.
Hvad dækker det blå sygesikringskort?
Dækker rejser inden for EU samt i Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz.
Giver ret til sundhedsydelser på de vilkår, der gælder for indbyggerne i det land, du opholder dig i. Kortet dækker dog ikke hjemtransport.
Børn skal have deres eget kort
Styrelsen for Patientsikkerhed og regionerne står for refusion til borgere, der har lagt ud for deres behandling i udlandet og opfylder betingelserne for refusion.
Du kan forny dit kort på borger.dk/eu-sygesikringskort. Du får et midlertidigt bevis, mens du venter på at få det rigtige kort tilsendt.
Det blå EU-sygesikringskort giver udelukkende ret til sundhedsydelser på de betingelser, der gælder for indbyggerne i det land, du opholder dig i – uden risikerer du at betale for hele eller dele af behandlingen selv.
Så, kære rejselystne Dansker – Tjek lige en ekstra gang inden du bevæger dig mod lufthavnen!