Af Redaktionen   Foto: KomEsbjerg

De flyder i haverne lige nu, men hvad stiller du egentlig op med dem? Få gode idéer til at udnytte dine nedfaldsæbler, og find ud af om du må spise dem med stødpletter eller mug.

Nedfaldsfrugter rådner hurtigt, så de skal bruges med det samme.

Husk dog, at nedfaldne æbler ikke nødvendigvis er lig med sunde, modne æbler, der kan spises. Kig æblerne grundigt efter for orm og sygdomme, før du anvender dem.

Sådan tjekker du æblerne
Inden du bruger nedfaldsæblerne, skal du:

  • Vaske dem. 
  • Tjekke dem grundigt for råd og mug.Beskadigede æbler med råd og mugangreb kan indeholde svampegiften patulin og må derfor ikke spises.
  • Tjekke for stødpletter.Stødpletter, som er friske og ikke er begyndt at udvikle råd, kan du nøjes med at skære væk, husk at få det hele med. Det gælder dog kun for æbler – i andre frugter som fx pærer trænger patulin fra stødpletter ud i hele frugten, hvilket du skal være ekstra påpasselig med.
  • Lav æblerne til æblemos
    Æblemos kan fryses ned, så du har til æblekager og desserter hele vinteren igennem.
  • Tag på mosteri
    Mange forskellige steder i landet findes der mosterier, her kan du kan få dine æbler lavet om til æblemost. På nogle mosterier er det ikke most af dine egne æbler, du får med hjem, fordi mosten ikke presses umiddelbart, mens du venter. Hos andre mosterier presses der dog til private på udvalgte dage, og her kan du godt få most fra dine egne æbler.
  • Pres din egen æblemost
    Hvis du vil have din helt egen most (eller æblejuice/æblesaft), kan du hurtigt lave en daglig mængde med en saftpresser. Du kan også anskaffe dig et hjemmemosteri, der består af en æblekværn og en kurvepresse, prisen er fra ca. 4.000 kr. og opefter.
  • Du kan også leje et hjemmemosteri på time- eller dagsbasis – søg for eksempel på ‘Lej hjemmemosteri’ på Google.
  • Gem æbler til fugle- og pindsvinefoder
    Lade noget af nedfaldsfrugten ligge til fugle og pindsvin eller gem eventuelt de mindst stødte af dem til fuglefoder om vinteren, især solsorte og drosler elsker frugt.
  • Smid nedfaldsfrugt i haveaffaldet
  • Fjern nedfaldsæbler under dit æbletræ hurtigst muligt. De kan nemlig have en uheldig indvirkning på næste års æblehøst, da de kan give flere dyr i træet året efter.