Første marts byder Fiskeri-og søfartsmuseet velkommen til Kasper Rathjen som kulturhistorisk inspektør.
Han vil blandt andet sætte fokus på nyere industiel udvikling og Esbjerg Havns transformationsev
 
Forskningssamarbejde
Kasper Rathjen vil som museets kulturhistoriske forsker blandt andet skulle løse opgaver på museet, samt indtræde i museets forskningssamarbejde med Syddansk Universitet og Industrimuseet i Horsens.
 
Kasper Rathjen færdiggjorde i januar sit ph.d.-forløb på Syddansk Universitet i Odense, hvor han skrev om grundtvigianismens rolle i oprettelsen af folkemuseerne fra 1870’erne frem til 1958.
 
Kasper Rathjen har fra start udtrykt lyst til at blande sig, og det er der flere på museet der ser frem til at nyde godt af.
 
Personalechef, Lotte Pedersen, udtrykker det på følgende vis ”Udviklingen af museet forudsætter en nysgerrig tilgang til alt. Vi skal involvere os i hinandens områder og stille spørgsmål, for at kunne udfordre hinanden og udvikle os sammen.”
 
Kasper Rathjen siger selv ”Jeg er en kaffenarkoman og elsker en god snak. Jeg kan godt lide at diskutere politik, kultur, men også at sludre omkring stort og småt. Generelt kan jeg godt lide at blande mig – både derhjemme, på arbejdet og i offentligheden”.
 
Kasper Rathjen er 29 år, gift med Kira og far til Ingeborg på tre. Derudover er der et ekstra familiemedlem på vej til foråret. Kasper er født og opvokset i Vestjylland (Oksbøl og Janderup), hvor han har boet frem til, at der skulle aftjenes værnepligt i København. Efter værnepligten flyttede Kasper til Odense med Kira, hvor de begge studerede; hun medicin, og Kasper historie. Savnet til det vestjyske var dog stort, så da karrieremuligheden opstod på Fiskeri- og Søfartsmuseet greb familien muligheden for at vende hjem. Fritiden bruges på læsning, fitness og film