Af Redaktionen

Banebrydende konklusioner i nyt studie:

Bakteriedræbende flisebelægning kan også bekæmpe Corona virus
Et nyt, stort studie foretaget af den italienske flisevirksomhed Iris Ceramica Group i samarbejde med University of Milano har netop konkluderet, at fliser nu også kan spille en væsentlig rolle i kampen mod Corona virus. Med en særlig antibakteriel flisebelægning, som Mosaikhjørnet er eneforhandler af i Danmark, er det nu muligt at reducere Corona virus med hele 94 procent, når flisen udsættes for UV-lys. Det kan have stor betydning for blandt andet hospitaler, skoler og plejehjem, lyder vurderingen.

Det er ikke længe siden, at Mosaikhjørnet lancerede en række fliseserier med en innovativ og antibakteriel belægning, som bekæmper 99,99 procent af alle bakterier indenfor kun to timer og blandt andet er testet mod HIV og MRSA-bakterier.

Nu viser en helt ny undersøgelse, at flisebelægningen ikke blot modvirker almindelige bakterier, men faktisk også kan være med til at bekæmpe den aktuelle Corona virus. Det er italienske Iris Ceramica Group, som er førende indenfor design, produktion og salg af keramiske fliser, der i samarbejde med University of Milano har udført studiet og blandt andet bevist, at fliser med den særlige belægning efter blot fire timer i UV-lys – dagslys såvel som indendørs belysning – kan reducere Corona virus med 94,04 procent.

Efter tilsvarende fire timer i mørke reduceres virussen med 75,48 procent, og studiet konkluderer således, at flisebelægningen har størst effekt i samarbejde med lys, men at den også reducerer risikoen for Corona smitte markant i mørke.

Belægningen kan have kæmpe betydning for sygehusvæsenet, skoler, plejehjem og lignende institutioner, da overflader som eksempelvis fliser kan være en stor smittekilde – ikke alene i forhold til Corona virus, men også bakterier generelt og andre smitsomme sygdomme. Fliser med belægningen er derfor særligt oplagte de steder, hvor mange mennesker omgås, og hvor smitterisikoen kan være størst og farligst, heriblandt for ældre og særligt udsatte borgere, lyder det fra Tomaso Bergonzini, Resident Manager for Ariostea, som er den italienske fliseproducent, der gennem flere årtier har udviklet den antibakterielle belægning.

 Mosaikhjørnet er eneforhandler i Danmark af belægningen, som er beskyttet af et europæisk patent. Det er blandt andet den populære fliseserie Ørestaden med et råt og industrielt look, som kan fås med belægningen, og som således kan være med til at holde smitten af Corona virus og øvrige bakterier nede.

 – Det er helt fantastisk, at det nu er påvist, at en række af vores fliser med belægningen også kan bekæmpe Corona virus, som jo må siges at være ekstremt vigtigt og aktuelt lige nu. Vi er derfor meget stolte af at være eneforhandler i Danmark af et så vigtigt og banebrydende produkt, som kan bidrage til at nedbryde smitten af Corona virus, fortæller Tanja Foged, som er direktør hos Mosaikhjørnet.

 Gavnlig for miljøet og indeklimaet

Udover at Mosaikhjørnets antibakterielle flisebelægning kan bekæmpe bakterier og virus, har belægningen også dokumenteret gavnlig effekt på luftforurening og kompenserer allerede efter to år for den mængde luftforurenende kvælstofoxid, som produktionen har medført. Belægningen bruger nemlig sollyset eller LED-lyset til at nedbryde det forurenende stof til kemiske forbindelser, som er ufarlige for den menneskelige krop.

Fliser med belægningen har udover et moderne look også en gavnlig effekt på miljøet og indeklimaet, da luftens kvalitet er en af de faktorer, som er med til at skabe et sundt klima indendørs, hvor vi befinder os mange timer i døgnet. Vi har i de senere år mærket en stigende efterspørgsel på løsninger, der ikke blot består af bæredygtige materialer, men også er produceret med tanke på at mindske spild og udledning af forurenende stoffer, og det er vi glade for, at vi nu kan tilbyde, slutter Tanja Foged.