Af Redaktionen     Kilde: Stop Spild Af Mad     Foto: Michael Bring-Nielsen

Ifølge flere undersøgelser er det især aftensmaden, som er er familiens største madspildsudfordring. Mange børnefamilier laver konsekvent op mod 30% for meget mad i frygt for at der ikke er mad nok. Derudover er familierne ikke gode til at gemme rester, og de ryger ofte ud.

Derfor er portionsberegning noget at det vigtigste at udstyre sig med som børnefamilie. Ifølge Suhrs Højskole, spiser et voksent menneske ca. 500-700 gram mad per  måltid inkl. brød. Børn spiser generelt mindre end voksne.

Fødevarestyrelsen har lavet anbefaler for, hvor meget en familie på fire, dvs. 2 voksne og 2 store børn, spiser til aftensmad. Kartoffel- og kød-gruppen er et samlet tal for familien.

Hvor meget børn spiser, afhænger både af barnets alder, aktivitet, appetit og lyst, og det kan derfor svinge meget fra dag til dag. Men generelt spiser børn i alderen 4-10 år ca. halvdelen af, hvad et voksent menneske spiser, dvs. 250-350 g. Et barn under tre år spiser lidt mindre, ca. 200-300 g. Når børn er over 10 år, spiser de næsten det samme som en voksent menneske.

Mangler du og din familie akut inspiration til genbrug af madrester Fødevarestyrelsen har lavet en nem guide, som er lige til at gå til.

Selvom at for mange familier er fryseren endt som en hangar for UFO’er – Uidentificerede Frosne Objekter – så behøver fryseren altså ikke at blive det sidste stop inden skraldespanden. Ved at blive ven med Jeres fryser og holde orden i den, kan du og din familie få stor glæde af jeres mad gennem lang tid. Statens Husholdningsråd har lavet en guide guide til madens holdbarhed i fryseren og hvor længe kan madvarer holde sig.

Optøning og genindfrysning af mad:

Optøning

Når du og din familie skal optø jeres gode madoverskud, skal optøning af maden altid foregå i køleskabet af hensyn til vækst af bakterier. Skal I bruge maden i morgen, er det en god idé at tage maden op af frysener i aften og putte maden i køleskabet.

Genindfrysning

Har du og din familie ikke fået brugt den optøede mad, kan maden genindfryses igen, hvis maden ikke er tøet helt op og hvis maden har ligget i køleskabet. Hvis maden har ligget og tøet op på køkkenbordet, skal maden altid kasseres, da madens kølekæde er blevet brudt. Vær også opmærksom på at kvaliteten af maden kan blive forringet, hvis I genfryser mad, som en gang har været tøet op.

Hvor skal du opbevare din mad:

I køleskabet

Madvarer som kød, fisk, mælk, æg, juice og saft skal opbevares på køl. Køleskabet er inddelt i zoner, hvor temperaturerne kan variere. Da varmen søger opad, er der varmest øverst i køleskabet og koldest nederst. Temperaturen i et køleskab bør altid være +5 grader C. Grøntsagsskuffen i bunden af køleskabet er velegnet til grøntsager og frugt. Derudover er der nogle køleskabe, der har zoner, hvor der er ekstra koldt. Det egner sig til fx kød, fisk og pålæg. Hvis der ikke findes en særlig kold zone, skal kød, fisk og pålæg lægges så langt nede i køleskabet som muligt. Æg, syltede varer og ost kan stå lidt højere oppe i køleskabet, da de generelt tåler lidt højere temperatur. Mælk og juice skal stå i døren.

I fryseren

Hvis du og din familie har en fryser, skal I sørge for at pakke maden i fryseposer, og skrive på poser/pakker, hvad de indeholder, samt den dato, posen er lagt i fryseren. Lav evt. en liste, hvor I holder styr på dét, som bliver lagt i fryseren, og dét, der bliver taget op. Det er især nyttigt, hvis I har en kummefryser, hvor maden kan forputte sig og blive for gammelt, deraf udtrykket en UFO – et Uidentificeret Frosset Objekt. Inddel evt. maden i fryseren, så der fx er grønt og frugt ét sted, kød et andet, rester fra aftensmad et tredje sted osv. På den måde er det også nemmere at finde den pose jordbær eller rugbrød, som familien skal bruge. I en fryser bør temperaturen altid ære på -18 grader C.

I køkkenskabet

Kolonialvarer som fx ris, pasta, mel, sukker, konserves, krydderier og knækbrød skal opbevares i familiens køkkenskabe, og de opbevares bedst tørt og evt. mørkt.

Pas på dine grøntsager:

Grøntsager ligger ofte på top ti lister over fødevarer, som smides oftest ud i de danske hjem. Oftest fordi grøntsagerne bliver gemt. Men glemt på bunden af grøntsagsskuffen i køleskabet. Udover at grøntsager kan blive en glimrende som sund mellemmåltid og snack, kan man som familie gøre en del for at køleskabe bliver det sidste stop inden skraldespanden.

Det er en god idé at have et godt køleskabs-flow. Hold øje med grøntsagerne, som begynder at blive bløde eller hænge med snuden. En tør gulerod kan genoplives ved at blive puttet i et glas iskoldt vand.

En gang om ugen, fx. I weekenden, er det en god ide at gennemgå familiens grøntsagsskuffe i køleskabet og foretage ”med-rednings” aktioner. At samle alle de grøntsager, som man ikke få spist, snitte dem og gemme dem i fryseren. Det vil både bidrage til at familien vil redde de mange grøntsager fra en hurtig død, samt til ”food prepping”, som sparer tid og penge, når man hurtigt skal købe ind i sin fryser for at lave aftensmad. Gør familiens ”mad-rednings” aktioner til en ugentlig begivenhed, hvor også børnene deltager i at redde maden.

For dem, som går endnu mere op i mindre madspild, kan Gendyrk-trenden også anbefales, og det kan man gøre, selvom man bor i en lejlighed. Gendyrk trenden betyder fra mad til mad – at man dyrker sine afskårne grøntsager derhjemme fx. i køkkenets vindueskarm. Man kan gendyrke fx. Krydderurter, selleri, hvidløg, forårsløg, kål, salat, fennikel, koriander, gulerødder, porrer og meget mere. Dog skal man nok ikke forvente en stor produktion, for det er afgrænset, hvad køkkenets rammer kan tillade.

Sådan opbevarer du frugt rigtigt:

Mange oplever at frugt i frugtskålen bliver altid dårlig, og især de nederste frugt i frugtskålen bliver bløde og slatne og mad ender med at smider resten af frugt. Hvor mange af os har ikke prøvet at købe de lækre bananer og æbler, for blot at finde ud af, at efter et par dage er bananerne blevet brune og plettede, når de har ligget i frugtskålen sammen med æblerne.

Mange kender ikke til at frugt skal opbevares separat, og ”frugtfamilierne” skal ikke blandes sammen. Med andre ord, skal bananer opbevares kun sammen med bananer, æbler skal kun opbevares sammen med æbler, appelsiner skal kun opbevares med appelsiner, mm. Æbler, bananer, citrusfrugter o.lign. udskiller en del ethylen, som er en luftart, der fremmer modningsprocessen. Har du umodne frugt eller grøntsager, er det en god idé at sætte dem sammen i skålen med de modne, så de modnes hurtigere. Men almindelige modne frugt skal du opbevare hver for sig.

Hvornår er æg for gamle:

Mange æg kan nemlig holde sig meget længere, end man tror, siger Samvirke. Men man kan ikke finde ud af om ægget er god eller dårlig ved at lugte til det. Der er dog en god løsning på problemet. En god idé er et bruge æggetricket – og husk i øvrigt at have børnene med på kig, da de vil også synes at der sjovt og lærerigt at kigge på.

Tag jeres æg og put dem forsigtigt i en skål med vand eller i flere glas vand.

De meget friske æg vil altid lægge sig helt nede på bunden.

De lidt ældre æg falder ikke helt ned på bunden og rejser sig en smule op i glasset, da et æg indeholder en luftlomme, som bliver større, jo ældre ægget bliver.

Et rigtigt gammelt æg flyder ved toppen af glasset eller skålen, og I vil slet ikke kunne få ægget til at ligge sig på bunden. Et æg, som opfører sig på denne måde, er et rigtigt gammelt æg, og det skal helst ikke spises.

Udnyt dit brød:

Brød er en madvare, som oftest bliver smidt ud, mange gange fordi familien ikke kan nå at få den spist. Mange supermarkeder i dag er begyndt at sælge brød i mindre pakker, så man ikke ender med at smide resten ud.

Har familien rugbrød i overskud, kan rugbrødet rives og blandes med havregryn mm. og tørristes på en pande i 2-3 minutter, så får man sin egen hjemmelavet mysli.

En rest havregrød fra morgenmaden kan gemmes og bruges i fx. Havregrødspandekager eller klatkager, som laves til næste morgenmad.

Og er man virkelig en madspildsnørd, skal man huske på at brød kan opløses i vand og genbruges i ny dej.

Kilder:

Stop Spild Af Mad, Fødevarestyrelsen, Samvirke, Landbrug & Fødevarer, Suhrs Højskole, Statens Husholdningsråd, Professionshøjskolen Metropol, Institut for Fødevarevidenskab (KU FOOD) Fødevarestyrelsen og altomkost.dk