Af Lene Memborg
For ifølge politiet kan der opstå livsfarlige situationer, hvis man gør det!
Det er aldrig rart at få en fartbøde, og derfor vælger mange bilister også at passe særlig godt på, at de ikke kører for stærkt, hvis de opdager en af politiets fotovogne eller at der er en fartmåling på en strækning.
Hos Sydjyllands Politi understreger de dog, at man som bilist skal lade være med at overreagere i den slags situationer, fordi det kan være decideret livsfarligt.
– Kære bilist. Hvis du nu skulle være midt i en overhaling af et andet køretøj, og du midt i overhalingen opdager vores ATK køretøj (fotovogn, red.), så lad være med at afbryde overhalingen og trække ind bagved igen. Der opstår derved farlige situationer for dine medtrafikanter, skriver Sydjyllands Politi i twitter-opfordringen til bilister.
✔ @SjylPoliti Kære bilist, hvis du nu skulle være midt i en overhaling af et andet køretøj og du midt i overhalingen opdager vores ATK køretøj, så lad være med at afbryde overhalingen og trække ind bagved igen. Der opstår derved farlige situationer for dine medtrafikanter #atkdk #politidk