Af Lene Memborg   Kilde: Parkinsonsforeningen

Forskere har fundet ud af, at risikoen for at udvikle Parkinson er mindre, hvis man har fået fjernet sin blindtarm i en ung alder. Årsagen skal findes i nogle sammenklumpede proteiner.

Den frygtede Parkinson, der ødelægger hjernens bevægelsescentre, har måske sit udspring i vort fordøjelsessystem.

Den seneste forskning fra Van Andel Institute i Michigan, USA, viser, at der er en mindre risiko for at udvikle Parkinson, hvis man har fået fjernet blindtarmen i en ung alder. Opdagelsen bygger på et nationalt register fra vort naboland Sverige fra 1964 til og med i dag, hvor hele 1.7 millioner svenskere indgår i forskningen.

Et ud af hundrede mennesker har risiko for at udvikle den frygtede Parkinson, efter de er fyldt 65 år. Men det svenske register afslører, at risikoen er ca. 20 procent lavere for personer, der har fået fjernet blindtarmen i deres ungdom.

Sammenklumpede proteiner skader nervecellerne

Årsagen hertil skal formentlig findes i proteinet alfa-synuclein. Den præcise funktion af proteinet er endnu ukendt, men undersøgelser har vist en klar tendens til at vikle sig sammen, så det klumper.

I denne form kan det skade nerveceller i hjernens bevægelsescentre, så resultatet bliver de velkendte rystende bevægelser, der kendetegner Parkinson.

De sammenklumpede proteiner er fundet i hjernen hos Parkinson-patienter, og de findes også i blindtarmen hos raske mennesker.

Forskerne er overbeviste om, at det sammenklumpede protein breder sig fra blindtarmen til hjernen langs vagusnerven, der forbinder fordøjelsessystemet med hjernen.

Et protein, der er foldet forkert, kan påvirke andre proteiner til at gøre det samme. Effekten kan dermed vandre fra blindtarmen til hjernen, uden at proteinerne følger med.

Forskerne har endvidere en teori om, at det kan være påvirkninger fra miljøet, der udløser dominoeffekten hos nogle, mens andre går helt fri.

Hvis den udløsende faktor kan findes, vil det give mulighed for at forebygge sygdommen.

Fakta om Parkinson

Parkinson er en kronisk nervesygdom, der skyldes mangel på signalstoffet dopamin.

Dopamin dannes i nogle dybtliggende centre i hjernen kaldet de ”basale ganglier”, og stoffet er en slags kemisk budbringer, der overfører budskaber fra én nervecelle til en anden i de lange cellekæder, der udgør nervesystemet.

Hjernen har konstant brug for dopamin til at kontrollere kroppens bevægelser, og signalstoffet dannes og nedbrydes derfor hele tiden.

Særligt for Parkinson-patienterne er, at produktionen af dopamin nedsættes, mens nedbrydningen desværre fortsætter som normalt.

Det betyder, at man gradvist kommer i dopamin-mangel, hvilket fører til den tilstand eller sygdom, vi kalder Parkinson.

Hvorfor får man Parkinson?

På trods af en ihærdig indsats og årtiers forskning ved forskerne stadig ikke med sikkerhed, hvad der udløser Parkinson, og i de fleste tilfælde er årsagerne til tabet af dopamin-celler ukendt.

Men man mener dog, at årsagen kan være en kombination af genetisk skrøbelighed – altså arvemasse – og udefrakommende faktorer, som for eksempel miljø, opvækst og giftpåvirkninger.

Sygdommen viser sig oftest hos personer mellem 50-70 år, og sygdommens hyppighed stiger med alderen.

Mænd rammes lidt hyppigere end kvinder.

Hvad er de typiske symptomer?

Stivhed i musklerne, påvirkning af balance og gang og i det hele taget langsommere bevægelser.

Men sygdommen kan også føre til en række andre symptomer som nedsat mimik i ansigtet, nedsat stemmekraft og almen træthed.

Som oftest er symptomerne asymmetriske, hvilket vil sige, at forandringerne i hjernen ikke rammer de to hjernehalvdele ens.

Kan det behandles?

Der findes enkelte lægemidler, der kan afhjælpe nogle af symptomerne for Parkinson-patienterne, men der findes ikke medicin, der direkte kan bremse sygdommens udvikling. Forskerne leder stadig efter løsninger.

I 2014 offentliggjorde et hold forskere fra Harvard University et meget overraskende resultat:

Som en del af et eksperimentelt forsøg transplanterede forskerne dopamin-celler ind i hjernerne på en lille gruppe Parkinson-patienter og opdagede, at de transplanterede dopamin-celler rent faktisk var i stand til at holde sig sunde og raske og ikke mindst funktionelle i de 14 år, undersøgelsen varede.

Forskerne håber nu, at transplantationen af dopamin-neuroner kan bane vejen for en bedre behandling af Parkinson-patienterne i fremtiden.