Af Sabina Schmidt
Af sikkerhedsmæssige årsager er WhatsApp stoppet med at virke på telefoner med ældre styresystemer. Beskeds tjenesten stoppede allerede den 1. februar, med mange konsekvenser for millioner af brugere.
Det skyldes, at appen ikke længere understøtter styresystemer af ældre dato af sikkerhedsmæssige hensyn, oplyser BBC.
Kort fortalt, betyder det, at smartphones, der bruger Android 2.3.7 eller ældre versioner og iPhone iOS 8 eller ældre, ikke længere kan bruge tjenesten.
De fleste brugere kan opdatere deres styresystem for fortsat at kunne anvende WhatsApp, der i øvrigt ejes af Facebook.
Ifølge BBC vil det dog ikke være muligt, at tilgå fra for eksempel iPhone 4 eller endnu ældre modeller.
Ændringen er det seneste tiltag i rækken, eftersom at WhatsApp gradvist har udraderet alle de ældre styresystemer de seneste år.
WhatsApp var den mest downloadede app i 2010’erne, men stadig en yderst populær app i flere kontinenter.