Af Lene Memborg Fotos: Poul Helt
Når man træde ind af døren, kan du stadig lugte de nymalede vægge, der straks blander sig med duften af spændende te. Velkommen i de hjemlige rammer i Kirkegade 10, hvor Inga Tarp har indrettet en spændende butik med retro, keramik, glas og pænere genbrug, mikset med smarte nye puder og lammeskind.
Tidligere lå Unik Indretning i Esbjerg Storcenter, men nu har Inga taget springet fuldt ud. For det er en travl dame, der er uddannet dekoratør og forsat løser en del freelance opgaver, sideløbende med at hun laver skilte i alle afskygninger. Netop på grund af travlheden, har hun også ansat Vibeke Skiver, der tidligere havde Garnhjørnet på selv samme adresse, så for Vibeke er det lidt ligesom at vende hjem igen.
Så sent som i torsdags – dagen inden hun åbnede forretningen i Kirkegade, tog hun sig også lige tid, til et smut forbi Formlandsmessen i Herning, for som hun siger med et grin; – Jeg bliver jo nødt til at have fingeren på pulsen hele tiden, men jeg elsker det!
I butikken finder du masser af smarte retro ting, teaktræs møbler, dåser, lamper, puder, lænestole, som hun enten har fundet på loppemarkeder i udlandet eller opkøbt fra private. -For naturligvis opkøber jeg også ting, men det skal primært være god genbrug altså glas, keramik, teaktræs møbler, der er i en god stand.
En anden populær ting, som Inga har i sin butik er de lækreste poser med te, i alt er der 8 forskellige, hvor Inga har fået lavet dem som private label, og to af dem har fået navn efter Ingas forældre, der begge er 84 år. Ved den helt private reception der er i dag søndag, vil ”Hermanns Favorit Te” og ”Doris Erna Te” blive afsløret for hendes forældre, mon ikke også at de er stolte af deres kreative datter.
Unik Indretning er unik og absolut et besøg værd. Du kan finde deres åbningstider med mere på FB @UNIKindretning
[smartslider3 slider=75]