Af Redaktionen
Vi er sikkert mange der nu kan ånde lettet op for efter lange og træge forhandlinger med den amerikanske underholdnings mastodont, for det er heldigvis lykkes DR at sikre de vigtige rettigheder til ”Disney Sjov” og ”Disney Juleshow” for 2019.
Igennem alle årene er det DRs Troldspejlet-vært, Jakob Stgelmann, der har haft ansvaret for den vigtige aftale.
Aftalen med Disney i USA, der i øvrigt netop har lanceret deres egen streaming-tjeneste (Disney+) løber dog kun for et år. Og det er der ikke noget nyt i – for det er faktisk noget DR selv har valgt.
‘Disney Sjov’ er baseret på det amerikanske Disney Club-koncept, hvor klassiske tegnefilm suppleres med nyt indhold. Og det er stadigt populært, tal fra DRs analyseafdeling viser nemlig, at det gennemsnitlige seertal ligger på 332.000 og flere gange har der også været over 400.000.
Kilde: DR