Af Redaktionen

Få psykologens bedste råd til, hvordan du kan komme angsten til livs

Alle bekymrer sig en gang imellem, men overdreven bekymring kan føre til angst, stress og tristhed. Den gode nyhed er, at bekymring i høj grad er en vane, der kan ændres.

Sådan siger specialpsykolog og forsker Jens Einar Jansen, der behandler angstpatienter i både psykiatrien og sin private praksis.

– Mange kører rundt i negative bekymringsspiraler, fordi de tror, at de håndterer et problem ved at tænke rigtig meget over det. Men typisk kører de bare rundt i katastrofescenarier, hvor den ene katastrofe afløser den anden, siger Jens Einar Jansen.

Hvad er angst?

Angst er en naturlig reaktion på situationer, der er farlige – den skal sikre, at vi reagerer, hvis der opstår en fare.

Ud over den psykiske oplevelse af angst reagerer kroppen med bl.a. hjertebanken, åndenød, svimmelhed og sveden.  – Sagen er den, at jo mere man kører rundt i sine bekymringer, jo mere bekymret bliver man. Så i stedet for at løse problemet ender man ofte med det modsatte, fordi man bliver angst og handlingslammet, siger Jens Einar Jansen.

Psykologen tilføjer, at der er tale om sygdom, når bekymringerne går ud over ens mulighed for at leve et godt liv, og hvis angsten opstår, når der ikke er en reel fare.

Når angst bliver en sygdom, opstår angsten, når der ikke er en fare, og reaktionen er ofte overdrevet.

Der findes flere typer af angstlidelser: generaliseret angst, panikangst, fobier (angst for bestemte ting, eksempelvis dyr eller højder) og ptsd.

Kilde: sundhed.dk og psykiatrifonden.dk

Her kommer psykolog Jens Einar Jansens fem råd til, hvad man selv kan gøre for at stoppe angst og overdreven bekymring.

Stop grublerierne

Første skridt er at blive opmærksom på, hvad der udløser bekymringerne. Den første tanke i bekymringskæden, den såkaldte trigger-tanke, kommer ofte i form af ’hvad nu hvis’.

Man kan ikke stoppe trigger-tankerne, for de popper op en gang imellem, men man kan kontrollere, hvorvidt man vil køre rundt i bekymringerne resten af dagen. Sæt et label på i form af ’der har vi den’, så er der paradoksalt nok større chance for, at tankerne forsvinder igen af sig selv.

Se bekymringer som en telefon

En god metafor er at se bekymringerne som en telefon. Man behøver ikke at tage den, når den ringer, og hvis man lader den være, så holder den op med at ringe på et tidspunkt.

Løsninger eller bekymringer?

Beslut, om det hjælper at tænke over problemet, eller om det blot er bekymringer. Ofte tror man, at man løser problemet, eller at man forbereder sig – men bekymring er det modsatte, og man bliver blot mere nervøs og utilpas, da kroppens alarmsystem aktiveres.

Som regel er det bedre at handle, tage en beslutning eller tale med en god ven.

Flyt fokus

Gå en tur, ring til en ven, dyrk motion, læs en bog eller se en tv-serie. Bevidstheden kan ikke fokusere fuldt ud på flere ting samtidig, og ved at flytte opmærksomheden over på noget andet, giver man den negative tankespiral mindre næring.

Det er ikke sikkert, bekymringerne forsvinder helt, men de rykker i hvert fald lidt i baggrunden.

Afsæt tid

Sæt ti minutter af på et bestemt tidspunkt af døgnet til et såkaldt ’bekymringsrum’. Hvis nogle temaer fylder meget, kan du i løbet af dagen parkere dem og i stedet tage dem frem her.

Det er en måde at få kontrol på, og ofte oplever man, at de ting, man tidligere bekymrede sig om, nu er mindre vigtige.

Symptomer

Generaliseret angst viser sig ved mange bekymringer, der kredser om hverdagsagtige ting, fremtiden, frygt for sygdom, ulykker og egen økonomi.

Bekymringerne fører til en tilstand af konstant nervøsitet, anspændthed og ængstelse.

Mennesker med lidelsen søger typisk læge på grund af de fysiske symptomer, som tilstanden giver: rysten, spændinger i musklerne, rastløshed, sveden, hjertebanken, hovedpine, svimmelhed, søvnbesvær og koncentrationsbesvær.

Symptomerne på angst er til stede de fleste dage i mange måneder, og de vender hele tiden tilbage.

Kilde: sundhed.dk