Af Redaktionen

Ny medicin giver lungekræftpatienter længere liv med højere livskvalitet. Den nye medicin er en af årsagerne til, at medicinudgifterne forventes af stige mere end en halv milliard i 2021.

Hvert år dør knap 4.000 danskere af lungekræft, men siden midten af 2019, har det været muligt for en mindre gruppe af de patienter, der har fremskreden lungekræft at få et nyt lægemiddel. Et lægemiddel der sætter sygdommen midlertidig i stå og forlænger deres liv betragteligt.

Regionerne tilbyder nu det nye lægemiddel ved navn Osimertinib til mellem 100 og 300 lungekræftpatienter, der årligt har glæde af det.Det er selvfølgelig vigtigt, at der udvikles ny medicin og at vi kan tilbyde patienter det, men hvis ikke vi tilføres midler til at betale regningen, så skal de penge findes et andet sted.

– Osimertinib er blot et eksempel på de mange nye og fantastiske lægemidler, der kan hjælpe patienterne. Og det er en af grundene til, at Danske Regioner nu beder regeringen om penge til blandt andet at dække de stigende medicinudgifter 2021 ved de igangværende økonomiforhandlinger, siger Stephanie Lose, der er formand for Danske Regioner.

Prognosen for 2021 viser, at medicinudgifterne vil stige mellem 600 og 750 millioner kroner. Væksten skønnes at fordele sig på 376 millioner kroner til tilskudsmedicin – som dækker over den medicin som danskere køber med recept og behandles med i hjemmet. Det betaler regionerne et tilskud til, og her skønnes en vækst på mellem 240 og 400 millioner kroner til sygehusmedicin.

Pengene skal findes et sted

Lungekræft er en stærk invaliderende og oftest dødelig sygdom, som rigtig mange danskere lider af.

Det nye lægemiddel, der både kan forlænge alvorligt syge og oftest terminale patienters liv med mange måneder, sætte sygdommen i bero og give patienter mulighed for at fastholde et mere almindeligt liv med arbejde og familie i deres egne hjem. I modsætning til kemoterapi, er der nemlig næsten ingen bivirkninger og lægemidlet tages som en tablet derhjemme.

Men det er samtidig bare ét blandt mange nye lægemidler, der gør det muligt at forbedre eller forlænge patienters liv.

– Det bliver hele tiden udviklet ny og bedre medicin – både til kræftpatienter men også til patienter men mange andre sygdomme. Ofte er der en direkte og klar vej til en markant forbedret behandling med de nye lægemidler, siger Stephanie Lose og fortsætter:

– Faktisk ser vi, at regningen til medicin både i år og til næste år kommer til at sluge en stor og voksende andel af vores budgetter. Det er selvfølgelig vigtigt, at der udvikles ny medicin og at vi kan tilbyde patienter det, men hvis ikke vi tilføres midler til at betale regningen, så skal de penge findes et andet sted.

Forhandlingerne mellem regeringen og Danske Regioner fortsætter…

Fakta

Om lungekræft og Osimertinib:

• Omtrent 5000 danskere diagnosticeres årligt med lungekræft, og dermed er lungekræft en af de hyppigst forekommende kræftsygdomme i Danmark. Cirka 4000 personer årligt dør af lungekræft.
• Af de diagnosticerede har ca. 85-90 % lungekræft af varianten Ikke-småcellet (NSCLC). Målet med behandling af patienter med uhelbredelig NSCLC er at forlænge overlevelsen med så høj livskvalitet som muligt.
• Ud af de ca. 5000 diagnosticerede, har ca. 100-300 personer en aktiverende Epidermal Growth Factor Receptor (EGFR) mutation. Flertallet af disse patienter er patienter, har en sygdomsudvikling der ender med død, mange får metastaser også i centralnervesystemet. Patienter med hjernemetastaser oplever betydelig sygelighed og reduceret livskvalitet. De har ofte neurologiske symptomer og kognitive ændringer og en kort overlevelse på ca. 3-6 måneder.
• Osimertinib tages som tablet af patienten selv én gang dagligt. Det forlænger patienters overlevelse fra gennemsnitligt 18 til 40 måneder. Det er et alternativ til kemoterapi. Og mens patienter, der får kemo har voldsomme bivirkninger, der i yderste konsekvens kan medføre død, så har Osimertinib en meget afdæmpet bivirkningsprofil Samtidig virker lægemidlet direkte i hjernen og forebygger metastaser der.

Udgifterne til medicin er støt stigende:

• Skønnet for årets og næste års medicinudgifter angiver en stor og stigende vækst i medicinudgifterne på mellem 600 og 750 millioner kroner. 
• Sygehusmedicin dækker over den medicin, som patienter behandles med på sygehusene. Tilskudsmedicin dækker over receptpligtig medicin, hvor regionerne betaler et tilskud. Årsagen til, at særligt tilskudsmedicin forventes at stige i 2021 skyldes prisstigninger, og at danskerne forventes at bruge mere medicin.