Tekst og foto Ebbe Salomonsen.

De 3 øer er skab af strømmen i vandet, som har flyttet store mængder sand langs med Vestkysten. Storme har sammen med vinden flyttet masser af sand og skabt klitterne.

Forskning af sandaflejringer viser at hele Vadehavet var under en voldsom erosion i en periode for omkring 3.500 – 2.000 år siden. Det betød, at de 3 øer nærmest forsvandt.

Der har ellers været en opfattelse af at Vadehavs – øerne har eksisteret i omkring 8.000 år.

De 3 øer dukker op igen for ca. 2.000 år siden, men det er først engang i middelalderen, at de første tegn på beboelse på Fanø og Rømø kan læses i Kong Valdemars jordebog

Fanø fra ca. 1231, Rømø omtales i 1229 – altså ca. 1.200 år efter at Fanø og Rømø ”genopstår” fra havet.

Øerne og Skallingen beskytter Vadehavet.

Øernes placering ude mod Vesterhavet er en barriere der beskytter Vadehavet og sikrer de særlige forhold, hvor tidevandet er med til at forme landskabet, som i dag er Nationalpark Vadehavet, der danner et enestående sted for store flokke af fugle der enten overvintre eller er på gennemtræk.

Ved at bore og grave i undergrunden indsamles sandkorn og aflejringen som viser at der blev lagt sandkorn for 10.000 år siden der  var med til skabe øerne, og er nu med til at skrive Danmarks historie, om at der var stormflod i 1634 og om en tsunami som ramte Vadehavet for omkring 8.200 år siden.

Når sand skal dateres, er det ikke kulstof 14-metoden som benyttes til organisk materiale. For at datere sand benyttes ”optisk stimuleret luminescens ” som bygger på, at det kan undersøges hvor lang tid der er gået siden sandkornet er blevet udsat for sollys.

Tilbage til Stormfloden i 1634

På kanten af Ho plantage og det der i dag er Skallingen lå engang et fiskerleje ”Sønderside” og der boede omkring 200 mennesker til hverdag. Det antal voksede til 1000 i fiskesæsonen fra marts-juni.

I 1634 kom den største stormflod som vi kender til. Den anden store mandedrukning som den blev kaldt, og mennesker, huse og både blev trukket ud i havet. Vandet væltede endda helt ind i Ho Bugt og fjernede en del af kysten. Under denne stormflod blev øen Langli skabt.  Fiskerlejet blev ikke genskabt, i dag er der kun potteskår tilbage og stednavne ”Havnegrøften” der fortæller om livet i Sønderside.

Skallingen bliver dannet

Skallingen opstod som følge af ændrede strømforhold og er vist på et kort i 1700-tallet. På dette tidspunkt var Skallingen en nøgen sandflade med nogle klitter. I 1905 bliver der bygget diger for at beskytte vegetationen der så småt er ved at vise sig.

I dag ændrer Skallingen sig konstant, den er blevet kortere som følge af uddybning af Grådyb som er sejlrenden ind til Esbjerg. Der er nu offentlig adgang over hele Skallingen efter at de sidste miner er blevet fjernet i 2012 og der er områder hvor der er græssende får og kreaturer om sommeren.

FAKTA:  Baggrunds stof fra artikel  ”Ny forskning : Fanø, Rømø og Langli var næsten forsvundet i 1500 år. ”  Studie og undersøgelse er blevet ledet af Mikkel Fruegaard. Adjunkt ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.  Artikel ”Historien- Skallingen og Langli ” fra Naturstyrelsen.

Mandø ligger mellem Fanø og Rømø. På den ene sidevæg i Mandø Kirke hænger der 10.000 år gamle rensdyrtakker fundet på en høj af sand vest for øen. Dengang var der fastland og tørt langt ud i Vesterhavet ca. 2-300 km ud fra kysten.

Ingen ved med sikkerhed, hvor længe Mandø har eksisteret. Mandø nævnes første gang 1231 i Kong Valdemars Jordebog, men har eksisteret længe før den tid. Man véd, at der boede mennesker på Mandø i starten af 1300-tallet.

En række naturperler i Vadehavet ligger klar til at blive besøgt enten i bil eller på cykel og der er mange muligheder for store oplevelser hele året.

[smartslider3 slider=”134″]