Af Redaktionen

Hver sjette år indsamler EU data fra medlemslandende på, hvordan de lever op til EU naturbeskyttelsesdirektiver. Det er den største kortlægning af naturens tilstand i Europa med bidrag fra over 220.000 mennesker på tværs af EU. Rapporten konkluderer, at det på trods af medlemsstaternes forpligtelse til at bremse naturens tilbagegang, fortsat går tilbage på de fleste parametre. Hos Aarhus Universitet, som har udarbejdet det danske bidrag til rapporten, forklarer seniorforsker Rasmus Ejrnæs, at rapporten sætter en tyk streg under, at EU’s bestræbelser på at bremse naturens tilbagegang har fejlet.

– Formålet med EU’s naturbeskyttelsesdirektiver har jo netop været at sikre en reel fremgang for naturen. Nu har vi haft direktivet i 28 år og overvåget og rapporteret fra naturen i snart 20 år. Og vi har ikke kunne se nogen fremgang. Tværtimod er der en fortsat tilbagegang for biodiversiteten, siger han.

Når man sammenligner medlemsstaterne stikker Danmark negativt ud på stort set samtlige parametre..
Naturen er presset som aldrig før og mere end 1.800 arter af dyr og planter er i fare for at uddø i Danmark.
Men vi kan redde mange arter ved at skabe plads til mere vild natur. Ifølge Rasmus Ejrnæs er Danmark er ikke det eneste land i verden som har problemer med at afsætte plads til naturen. Også andre lande har udfordringer med at skovbrug, intensiv kødproduktion eller kystsikring trænger sig ind på de beskyttede områder.

Rapporten viser ganske tydeligt, at naturkrisen bliver dybere og dybere, og at Danmark i særdeleshed halter voldsomt efter. Det er svært ikke at blive pinlig berørt over, at et så rigt land som Dannmark er europæisk bundskraber, når det handler om naturbeskyttelse
Men ifølge Danmarks Naturfredningsforening er den vigtigste løsning på naturkrisen at reservere et større areal til den vilde natur
Hvis vi ikke helhjertet disponerer mere plads til den vilde natur, får vi aldrig vendt naturens krise. Og det første vigtige skridt er, at regeringen og de tre støttepartier leverer på valgkampens naturløfter om mere urørt skov og 15 vilde naturnationalparker.
I de igangværende finanslovsforhandlinger er regeringen blevet mødt af hård kritik for at skyde forhandlingerne om natur- og biodiversitetspakke til 2021, og at de samtidig har afsat for få midler til naturen. Det har fået de tre støttepartier og Venstre til at kræve, at igangsætter forhandlinger og hæver beløbet til at realisere valgløfterne om 75.000 hektar urørt skov, og 15 vilde naturnationalparker.