Af Lene Memborg
Hvis du har købt pistacienødder for nylig, bør du lige få dem tjekket efter en ekstra gang.
Reitan Distribution A/S, der leverer varer til alle Rema 1000-butikker, tilbagekalder nemlig Rema 1000 Pistacienødder (200 g), da der er fundet spor efter skadedyr i produktet.
De berørte poser er forsynet med produktionsdatoerne 17.12.2019 eller
18.12.2019 samt
bedst før-datoerne: 17.10.2020 eller 18.10.2020.
Tilbagekaldelsen sker, fordi spor efter skadedyr gør produktet helt uegnet til menneskeføde.
Så ligger du inde med dette produkt, bør du enten levere det tilbage til butikken, hvor det er købt, eller kassere det straks, lyder Fødevarestyrelsen klare besked!