Tekst og fotos: Camilla Uth

Der er ikke noget som at tage en tidlig morgenfærge til Fanø og derefter tage turen gennem de stille gader i Nordby. Det var hvad jeg gjorde, som så mange gange før, en efterårsmorgen sidste år. Det var mørkt og kun sporadiske små firkanter med lys afslørede, at her var dagen så småt ved at starte. Da jeg kom til Hovedgaden 41, så jeg, der var der lys i butiksvinduet hos Tove. Hendes flittige hænder var i gang med at rette butiksvinduet til, så alt lå sirligt og pænt, som hun har gjort mange gange forinden gennem de sidste 69 år. Jeg blev så glad ved at se, den her nydelige ældre dame stå og ordne så tidligt på dagen – ja det gjorde noget ved mig, og jeg besluttede mig for, at hende og jeg en dag skulle have en snak.

Det fik vi så i starten af 2025, og det blev til en god og varm samtale ved Toves spisebord, hvor så mange andre før jeg har siddet og skabt gode minder. Det blev en snak om et langt liv, om Fanø og ikke mindst hendes lille gavebod, som jeg efterfølgende fik en rundvisning i.

Gaveboden

Tove fortalte om sin far, der havde en hornvarefabrik i Bøvlingbjerg fra 1935 til ca. 1960 og hun fremviste stolt en artikel om ham, der var klippet ud og sat op på væggen, hvor den hang side om side med Toves næringsbrev, takkebreve fra leverandører og diplomer. Tove blev æresmedlem af Markedsføring Fanø i 2016 for at have haft butik i 60 år – og det må man sige, er noget af en bedrift.

Toves storebror overtog efter farens død fabrikken i Bøvlingbjerg, som han bestyrede frem til 90´erne, hvor fabrikken blev solgt. Men hornvarerne blev altså i Toves butik, som vidnesbyrd om familiens virke gennem mange år. Smukke er de, fremstillet af horn fra afrikanske okser og transformeret til fine brugsgenstande og brugskunst. Bestillingerne foregik telefonisk, fortalte hun, og hun nød når leverandørerne kom på besøg hos hende.

Garn i lange baner i et skønt miks, flankeret af Fanø fliserne på væggen, pustetrolde, små nisser og keramik. Der var en sjæl i det her rum, skabt af den lille dame, der stod overfor mig i hendes fine dragt, for hun er altid ulasteligt klædt, også selvom det var først på dagen. Hun fortalte om de forskellige ting, og varsomt tog hun nogle af dem op i hænderne, så jeg bedre kunne se dem – ikke bare varer, men en del af hendes livshistorie, og hun har kendt dem siden hun var en lille pige i Bøvlingbjerg, så en mere nidkær talskvinde for netop de produkter, skal man lede længe efter.

Mobilepay og kortbetaling har aldrig fundet vej ind i butikken. Her er altid blevet afregnet kontant, for hvorfor ændre på noget der fungerer, og jeg kan kun anerkende Tove for at stå fast på sine principper.

Efterfølgende har jeg talt med Olav, Toves søn. Han fortalte, at der altid har været liv i butikken, skillevæggen mellem privaten og butikslokalet var nærmest ikke eksisterende, der var altid mennesker – venner, naboer, familie og selvfølgelig kunderne – alle blev de taget hjerteligt imod. Han fortalte – at Tove i 2021 fejrede sit 65-års jubilæum, det var samme år, hvor Hendes Majestæt Dronningen gæstede Fanø – og at Tove altid har været glad for fest, og gerne fejrede jubilæum hvert 5 år.

Det er et koncept jeg kun kan tilslutte mig, for livet er en fest, der bør fejres. Det skaber både liv og glæde at samle dem man holder af, og ikke mindst skaber det kulør på dagligdagen at se tilbage på varme øjeblikke med sang og festlige minder.

To ildsjæle hvis veje krydsedes tidligt

En anden jeg har talt med efterfølgende, er Bitten Sørensen. Hun fortalte, at hun som 10-årig mødte Tove første gang hos et familiemedlem, der havde åbnet et pensionat for navigatører. Her stod Tove iført hvid kjole og kappe på håret, hun var dengang 23 år, og sådan brugte man det dengang. Jobbet på pensionatet var Toves første job og blev startskuddet til hendes lange arbejdsliv. Bitten fortæller også smilende at den tidligere turistchef på Fanø Poul Therkelsen, ved en lejlighed, har udtrykt: ”Bitten så længe vi har Tove og dig på Fanø, så skal det hele nok gå”

Det kan han have ret i for kvinderne på Fanø er gjort af noget helt særligt og specielt disse to skønne damer, der hver især har bidraget med hvert deres til Fanøs forretningsliv gennem mange år.

Tove delte mere end bare sin butik med mig

Igennem de 54 år jeg har haft min gang på Fanø, har jeg flere gange besøgt Toves gavebod, jeg har altid følt mig godt tilpas her, og jeg har nydt at se på de smukke ting. Jeg er taknemmelig for, at Tove tog sig tid til at tale med mig den dag, jeg kiggede forbi, og inviterede mig indenfor – både i hendes hyggelige hjem, men også i hendes livslange minder, det var en stor gave at få.

Minderne lever videre på plejehjemmet

Tove er nu kommet på plejehjem, hun har gjort det godt i de knapt 69 år, hun har haft butikken, hun startede i sin tid med at lave hånddyppede lys, og væve bordløbere på en stor væv hun havde stående i hjørnet. Olav fortalte mig også, at en lille pige – Gry, havde stor fornøjelse af at sidde sammen med Tove ved væven, når hun gæstede Fanø med sine bedsteforældre. Det blev da netop også hende og bedsteforældrene, der blev de sidste kunder i den lille butik, det er der både noget smukt og symbolsk i.

Butikken i Hovedgaden er nu lukket, de flittige hænder trænger til et velfortjent hvil nu, Tove har det godt på plejehjemmet, hvor hun skal være sin sidste tid.

Olav fortæller at der lørdag den 8. marts og søndag den 9. marts vil være ophørsudsalg i butikken kl. 10 -15 begge dage. En kærkommen lejlighed til at erhverve sig et lille stykke af en æra, der nu er slut.