Af Sabina Schmidt
I tirsdags blev der holdt et ekstra vågent øje med retten på Dokken i Esbjerg, efter at der tidligere var indtelefoneret trusler mod personalet.
Mellem klokken 09.00 og 09.30 ringede en kvinde flere gange til retten og truede med at hun ville skyde personalet.
Der blev ikke taget nogen chancer og derfor blev der etableret adgangskontrol og øget overvågning i og omkring retsbygningen af politiet.
Heldigvis blev der ikke gjort alvor af truslerne.
Til gengæld har politiet fundet frem til den 27-årig kvinde, der kommer fra Århus området, og som efter sigende telefonisk har truet personalet. Hun er nu sigtet for trusler mod offentlig ansatte.
Kvinden havde for nylig modtaget en afgørelse fra retten i Esbjerg, og det er højst sandsynligt den afgørelse, hun er meget utilfreds over.
Kvinden erkender at have ringet til retten i Esbjerg, men afviser pure at hun skulle have truet dem med, at skyde dem.