Af Redaktionen   Kilde DR

Eksamen er i gang for rigtig mange unge i øjeblikket, og stress, pres og angst er den trofaste følgesvend.

Derfor tyr rigtig mange unge til forskellige løsninger og hjælpemidler for at blive mere afslappede og præstere bedre.

Et af disse midler er de såkaldte Study Drugs – og de er ulovlige, men det er ikke snyd hvis du bruger dem op til eksamen.

I hvert fald ikke på Københavns Universitet, skriver DR.

Der er nemlig ingen sanktioner, hvis man møder op med eksempelvis ritalin eller modafinil i blodet.

Studier påviser at stofferne kan give dig ekstra overskud, få dig til at tænke hurtigere og yde bedre. Desuden nedsættes behovet for søvn og mad, og du bliver mere selvsikker.

Bivirkningerne er på den anden side søvnløshed, nervøsitet, paranoia og psykose. Derfor anbefales det på ingen måde at gøre brug af Study Drugs.

Så kan det måske undre mange at der ikke er sanktioner, men

Men hvorfor er de ikke forbundet med sanktioner, tænker du måske. Københavns Universitets vicedirektør for uddannelse, Rie Snekkerup, har givet en forklaring til DR:

-Der står intet i vores regler om, at det må man ikke. Så vi har ikke et juridisk grundlag for at kalde det snyd. Det havde været snyd i sportens verden. Men det er ikke snyd i en uddannelsesmæssig kontekst, fordi vi ikke tester for det.

Selvom Anti Doping Danmark har ADHD-medicinen Ritalin og lægemidlet modafinil på dopinglisten, så er det er kun noget man tester for i forbindelse med sport. Der er ikke noget, der hedder eksamens-doping.

Men i stedet for at teste eleverne op til eksamen, mener både uddannelsesordførerne på Christiansborg og Rie Snekkerup nemlig at man i stedet skal gøre op med præstationskulturen, så de unge ikke føler, at de nødvendigvis skal sigte efter 12-tallet, men at målet bliver at lære.