Af Redaktionen   Kilde TV2 Nyheder

Dansk Sygeplejeråds Hovedbestyrelse har afsendt konfliktvarsel til arbejdsgiverne.

Det sker efter udsigten til en lønstigning på fem procent over de kommende tre år, som sygeplejerskerne er utilfredse med. Det er ikke nok, mener de.

Hovedbestyrelsen i Dansk Sygeplejeråd (DSR) har besluttet at varsle konflikt for ti procent af medlemmerne ansat i kommune- og regionsregi.

Konsekvensen af konfliktvarslet kan i sidste ende blive en strejke, der kan begynde mellem 20. og 21. maj, hvis ikke man har fundet en løsning inden da.

Det er dog ikke målet, fortæller Grete Christensen, der er formand for DSR, til TV 2:

– Vi har brug for at komme i reelle forhandlinger med arbejdsgiverne. Derfor sender vi det her strejkevarsel for at lægge pres på. Vi ønsker ikke strejken. Vi ønsker, at strejkevarslet af sig selv kan få os tættere på hinanden.

Torsdag har også Radiograf Rådet varslet strejke. Ligesom for sygeplejerskerne er deadline 20. maj, hvis ikke omtrent 250 af landets radiografer skal gå i strejke. Radiograferne står blandt andet for at tage røntgenbilleder på sygehusene.

Konfliktvarslet kommer, fordi et flertal af sygeplejerskerne for en måned siden stemte nej til det udkast til en ny overenskomst, der var blevet forhandlet frem i forbindelse med OK21.

Som en del af OK21-aftalen var der lagt op til, at sygeplejerskernes løn skulle stige med 5,02 procent over de næste tre år. Men særligt denne del har mødt kritik, da sygeplejerske ikke mener, det er nok.

47,3 procent af sygeplejerskerne stemte nej, mens 46,5 procent stemte ja. Det var dog kun lidt mere end halvdelen af Dansk Sygeplejeråds medlemmer, der stemte.

– Det har været et hårdt år for sygeplejersker. Under coronapandemien har mange sygeplejersker stået i frontlinjen og er blevet presset til det yderste. Ikke desto mindre har de imod alle odds leveret en ekstraordinær indsats og udvist stor fleksibilitet. I det lys er overenskomstresultatet en stor skuffelse for mange, udtaler Grete Christensen i pressemeddelesen om konfliktvarslet.

Selvom der nu er varslet konflikt, er det langtfra sikkert, at det bliver en realitet, mener Mikkel Mailand, som er arbejdsmarkedsforsker.

Ifølge ham vil forligsmanden nu gribe ind og indkalde arbejdsgiverne og lønmodtagerne til nye forhandlinger med henblik på at opnå et forlig.

Hvis det ikke lykkes, kan forligsmanden udsætte konflikten i to gange 14 dage.

Derudover er der kun varslet konflikt for 10 procent af sygeplejerskerne, og hvis det når til strejke, kan der blive indsat et nødberedskab.

– Vi må simpelthen vente og se, hvad der sker, siger Mikkel Mailand til TV 2.

Ifølge Grethe Christensen er det ikke nok med nye overenskomstforhandlinger her og nu.

Dansk Sygeplejeråd vil have sygeplejersker placeret på et højere løntrin i den offentlige sektor, end tilfældet er nu, og det kræver trepartsforhandlinger.

Grethe Christensen appellerer derfor til, at Kommunernes Landsforening og Danske Regioner går sammen med Dansk Sygeplejeråd og henvender sig til Christiansborg med henblik på at få startet forhandlingerne.

– Vi kan ikke få nok kroner og ører på bordet ved overenskomstforhandlinger, det har vi konstateret. Derfor er lønløftet vores forsøg på at skubbe det en anden vej og få rettet den politiske appel, siger hun til TV 2.

Dansk Sygeplejeråd lancerede i begyndelsen af året kampagnen #Lønløftet for at skabe politisk opbakning i Folketinget til at gøre op med det lønefterslæb, som sygeplejerskerne mener, der er.

Lønefterslæbet stammer ifølge Sygeplejerådet fra Tjenestemandsreformen i 1969, der placerede sygeplejersker lavt i lønhierarkiet.