Af Redaktionen

Efter at den første sæson af reportageserien Vild Vild Vestkyst blev godt modtaget, kommer der nu endnu en sæson med drengerøvene fra Maxi Maniacs.

Den 5. november udrulles den nye sæson med knallertklubben Maxi Maniacs på skærmen på Xee. I denne sæson af Vild Vild Vestkyst kommer vi endnu tættere på de glade vestjyske drengerøve, som går en ny, spændende knallertsæson i møde, og samtidig forsøger at være gode familiefædre og partnere.

Forventningerne i klubben er skyhøje. Præsidenten Nikolaj har sammen med sin gode ven, vicepræsidenten Mark, lagt op til et brag af en sæson, der kræver litervis af benzin, højt humør, mandsmod og masser af krammere og kærlighed. Men der bliver også plads til de store følelser, børnene og familierne, og præsidentfruen Tena er som altid med på sidelinjen. For præsidenten Nikolaj er det vigtigt at skabe en balance mellem klubben og familielivet.

I seriens anden sæson kommer man endnu tættere på mændene i klubben og det der optager dem i deres hverdag. Mange af medlemmerne har fået børn, og de deler både oplevelser og tanker om familielivet med hinanden. Men der er også stadig plads til den kendte mandehørm og klubhygge som man oplevede i første sæson, og den nye sæson byder blandt andet på manddomsprøver på Fanø, lange roadtrips til storbyen, en fisketur fra Esbjerg havn og Maxi Maniacs’ første julefest.

 

Se med torsdag den 5. november kl. 22 når de bløde bikere igen begiver sig ud på nye og spændende eventyr.

 

Sæson 2 kan ses på Xee fra den 5. november 2020.

Sæson 1 kan allerede streames på Xee.

Anden sæson består af 6 afsnit af ca. 22 minutter.

Heartland TV har produceret alle sæsoner af Vild Vild Vestkyst.