Af Lene Memborg

Forsamlingsforbuddet på ti personer gælder nu ikke længere i private haver, fastslår Sundhedsministeriet sent fredag aften. Så nu er der håb for både studentergilde og mange af sommerens bryllupper.

For nu er det endelig tilladt at forsamles i private haver til festivitas og sociale arrangementer.

Mens det hele tiden har været okay at samles mere end ti personer i hjemmet, har det ikke været tilladt at benytte en eventuelt tilknyttet have.

Det er nu lovligt, slår ny bekendtgørelse fra Sundhedsministeriet fast, der gælder fra fredag 22. maj.

– Med den nye bekendtgørelse er der kommet en ændring, der gør, at du gerne må holde et arrangement i din have. Det måtte du ikke før i fredags, hvor den nye bekendtgørelse præciserer, at det er tilladt at holde en fødselsdag eller lignende i ens private have, oplyser Rigspolitiets kommunikationsafdeling.

Stor usikkerhed
Coronavirussens indtog har givet grå hår til brancher på stribe. Sommerens mange planlagte arrangementer er aflyst eller udskudt. Hvad enten det drejer sig om festivaler eller koncerter.

Med den nye bekendtgørelse er der dog et nyt håb for de mange virksomheder, der lever af at stable en privat fest på benene.

Peter Lykke fra Lykkes Udlejning glæder sig over,
at der kunderne endelig har fået vished.

Sydvestjyllands største festudlejning Lykkes udlejning, er naturligvis lykkelige i ordets bogstavelige forstand over den nye bekendtgørelse, vi fangede Peter Lykke for en kommentar: – Det glæder os i den grad, at vores kunder nu får vished om de kan holde konfirmation, studentergilde eller bryllup i deres haver.

Dejligt at der endelig kom klarhed, for både vi og vores telte, trænger til at komme på græs igen slutter han med et grin.

Og mon ikke der bliver ekstra travlt nu fra mandag morgen.