Af Lene Memborg

Så er vi hoppet ind i det nye år og det betyder, at kalenderåret nu hedder: 2022.

Men det nye år byder også på en række nye love, der træder i kraft 1. januar – i dag!

Løft foden fra speederen

Vi alle ved at det er dyrt at køre for hurtigt, men fra i dag er det endnu dyrere.

For nu vil bødetaksterne for at overtræde fartgrænserne nemlig stige med 20 procent. Helt konkret betyder det, at den hidtil laveste bødetakst på 1000 kroner, hvis man overtræder fartgrænsen, fremover vil lyde på 1200 kroner, eller som FDM formulerer det.

Så kører man for eksempel 80 km/t. i en zone, hvor hastighedsgrænsen er 50 km/t., risikerer man nu en bøde på 4.200 kroner!

Endnu bedre vilkår for forbrugeren

I dag træder den nye købelov nemlig i kraft, og det betyder blandt andet, at den såkaldte formodningsregel forlænges fra seks til tolv måneder.

Indtil i dag har det heddet sig, at en formodet fejl har været til stede fra købstidspunktet, hvis fejlen viser sig inden for de første seks måneder, men den periode er nu forlænget med det dobbelte – til tolv måneder. Sælgeren skal med andre ord lade tvivlen komme kunden til gode i længere tid end før.

Derudover indeholder den nye købelov også regler om digitalt indhold og digitale tjenester i form af eksempelvis Netflix, HBO og lignende, hvis du vil vide mere kan du hoppe ind på Forbrug.dk

Nye skilte i trafikken

Hvad siger du? Ikke at der som sådan er tale om en ny lov, men derimod en skiltning på vejene, som du sikkert nok kommer til at stifte bekendtskab med før eller siden.

Der er tale om Trafiktavle M 18 (th.), som ifølge FDM angiver muligheden for at skifte mellem flere transportformer. Skilte anvendes typisk steder, hvor der er samkørsels muligheder og er faktisk allerede taget i brug. Men fra og med i dag er det dog et officielt skilt.

Trafiktavle A 38 (tv.) angiver, at der er en fordybning i vejen, hvor der kan være vand på kørebanen i forbindelse med kraftig nedbør.

Syn på vejen

Er du den heldige ejer af en motorcykel, bør du nok lige spidse ørene en ekstra gang. Fra i dag kan du nemlig risikere at blive vinket ind til siden til et vejsidesyn, når du kører på motorcykel.

Her vil en synsinspektør kunne kontrollere, om der er fejl på din motorcykel, som er registreret ved et tidligere syn, men som du ikke har fået udbedret. Skulle det være tilfældet, kan det medføre et kørselsforbud eller indkaldelse til syn i en synshal.