Af KomEsbjerg i samarbejde med Fulton og Jakob Jensen Fotos: KomEsbjerg

For når Vor Herre ikke selv kunne være et sted, sendte han en gråspurv; men til havs sendte han en Marstaller – i denne betydning menes de utallige sejlskibe som i 1800-tallet og først i 1900-tallet fragtede gods rundt i store dele af verden. Ombord i de små træskibe – på langfarterne – arbejdede og levede tusindvis af søfolk i al slags vejr under mere eller mindre primitive forhold.

Helt frem til i dag bygger dansk søfart på det sømandskab, som skabtes i disse sejlførende, mindre skibe på årelange langfarter sammen med flåden af skibe hjemmehørende i bl.a. Sønderho og Nordby på Fanø – altså længe før Esbjerg var tænkt, og ikke fremstod som andet end en stejl skrænt på kysten.

I efterårsferien har een af de mere kendte gråspurve sejlet med gæster fra Esbjerg to gange om dagen i et tæt samarbejde med Vadehavscentret og Lauritzen Fonden. Kom Esbjerg sendte en fotograf på kajen for en snak med skipperen om, hvad ”Fulton” egentlig er for et slags skib. Meget hurtigt blev muligheden for en tur med ombord til en helt konkret aftale, når fortøjningerne kastedes tirsdag kl. 10.00 og der stævnedes ud til formiddagsturen i den nordlige del af Nationalpark Vadehavet.

Mange husker – og forbinder stadig Fulton projektet med den meget farverige og noget håndfaste; men også kærlige skipper, Mogens Frohn Nielsen for mange år tilbage. Mange tidevandsskift er forløbet siden, og ombord i dag er skipperen, Jakob Jensen vel noget af det nærmeste man kommer en stout mand på godt et halvhundrede år, som udstråler en ro og hvilen i sig selv, i sådan en grad som man som gæst helt umiddelbart ville betro ham sit velbefindende på en jordomsejling. Han virker til at tage livets tilskikkelser med ophøjet ro, og hidser sig ikke unødig op.

Jakob Jensen viser sig at være født og have trådt sine barnesko i Hjerting, fiskede i mange år fra Esbjerg; men bor nu på Fur, hvor han i øvrigt også er direktør for Fulton Fonden.  

Samtalen flyder let og som interviewer behøver man reelt ikke spørge om ret meget – skipper kender værdien af en god samtale, og fører den gerne an, for han er en mand med meget på hjertet og stor veneration for både skib, den faste besætning, de unge som sejler med og projektet som helhed.

Fulton:

”Fulton” er jagtbygget i 1914-15 som to-mastet slettopskonnert hos Christian Ludvig Johansen i Marstal til et partrederi med nogle af byens fremtrædende borgere som partredere, Marius Eriksen som både skipper og største partreder med 1/3 af den indskudte kapital. Skibstypen med klassisk, hjerteformet spejl agter og et fyldigt forskib sikrede både god sødygtighed og den nødvendige fart over Nordatlanten.

Skibet har en længde på 38 meter, er 7 meter bredt og stikker lige knapt 3 meter.
Med alle klude sat, er sejlarealet på 460m2, og den 5-cylindrede Scania i dybet under dækketyder 316 Hk.

Anskaffelsen løb op i 33.000 kr., og sær Fragtruten fra Newfoundland ved Canada til Sydeuropa med klipfisk var eftertragtet først i 1900-tallet. Betalingen var ca. 25.000 kr. for en enkelt rejse. På denne rute kunne sejlskibene stadig konkurrere med dampskibene, hvor ventetid var kostbar. Men ”Fulton” er også et ud af mange små skibe, der har sejlet med korn, cement og tømmer på Nord- og Østersøen.

Esbjerg Matrosordningen:

Ved spørgsmålet om anledningen til Fultons besøg i Esbjerg og om Esbjergprojektet i det hele taget, ses glæden straks i skippers øjne – nu skal der fortælles om skibets evne til at gøre en forskel for mange unge, der som ham selv, måske har det noget vanskeligt med det boglige i skolen; men som til gengæld er fantastiske til at tænke anvendt logik – og omsætte det til en mere praktisk håndtering og opgaveløsning.

Under devisen ”Go’e dage er noget, vi gi’r hinanden” praktiserer Jakob sammen med den øvrige, faste besætning: Nikolai (styrmand), Rikke (bedstemand), Daniel (bedstemand), Maiken (kvartermester og Ida (bedstemandsafløser) de unge til ”Ro til at gro – indeni” og dermed over tid skabe det eller de rum, hvor de unge selv finder ud af, hvad der er bedst for dem – og hvad de er bedst til.

Esbjerg Matros ordningen har kørt i 7 år og bygger på et værdifuldt samarbejde mellem Esbjerg Kommune, Lauritzen Fonden, Fulton og en række uundværlige samarbejdspartnere. Der samarbejdes med både virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der er med til at sikre fremtidsmuligheder for de unge.

En del unge får lyst til at gå søfartsvejen efter en tid som Esbjerg Matros. Dette er dog ikke et krav og der samarbejdes både med maritime og ikke-maritime uddannelsesinstitutioner og virksomheder, der ønsker at give unge en ny mulighed i livet.

For at dagligdagen kan fungere på et skib, er der brug for alle hænder, og det forventes, alle tager deres tørn med opgaverne. Esbjerg Matroser er derfor en fast del af arbejdsfællesskabet ombord og arbejder tæt sammen med den øvrige besætning.

Ombord bruges sidemandsoplæring og besætningen vil altid gerne vise og forklare, hvordan en opgave kan løses. Det forventes, alle ombord gør sig umage, men det er OK at lave fejl – det lærer man jo også af!

Ombord er særligt fokus på at skabe en meningsfuld og struktureret hverdag med ordentlig kost og døgnrytme.

Formålet med et ophold som Esbjerg Matros er at øge den unges trivsel og tro på egne evner, udvikle kompetencer samt at motivere til uddannelse og / eller beskæftigelse, så den unge i sidste ende bliver i stand til at mestre eget liv.

Målgruppen:

Unge fra Esbjerg Kommune der bøvler med livet, kan blive Esbjerg Matroser. Vejledere og rådgivere i Esbjerg Kommune kan visitere unge i udsatte positioner fra og med 8. klasse til ca. 25 år til en plads. Den unge kan f.eks. have udfordringer med:

* Selvværd og trivsel

* At få skabt en god dagsrytme med struktur og overskuelighed

* Personlige, emotionelle eller sociale forhold

* At indgå i relationer på en hensigtsmæssig måde

* Motivation i forhold til job / uddannelse

* Udfordringer grundet diagnoser

* Behov for en pause grundet særlige omstændigheder.

Med tiden bliver det naturligt at kortlægge realistiske fremtidsmuligheder – at finde kursen. Først når kursen er fundet og sat, er det tid at begynde at bevæge sig i den rigtige retning. Alle er forskellige, så det er også forskelligt, hvor lang tid processen tager. Det vigtigste er resultatet – ikke nødvendigvis hastigheden.

I 2025 følger endnu et skib til Fonden og Esbjergordningen – med ”Fulton Energi”:

Udgangspunktet bliver en tidligere hjemmeværnskutter ”Fulton Energi”, som får fast plads i Esbjerg Havn, så det er dér ombord, der bliver fast mødested. Når der arrangeres på ture adviseres forinden om, hvor og hvornår et alternativt mødested vil være. Meget tid tilbringes udenfor, så det er vigtigt, tøjet passer til vejret.

”Fulton Energi” kommer til at følge alle skoledage fra kl. 8-15.

Modsat på ”Fulton”, bor og overnatter man som Esbjerg Matros på ”Fulton Energi” ikke ombord; men hjemme hos sig selv.
Ombord spises både morgenmad og frokost sammen, inden der arbejdes med at løse de mange forskellige, praktiske opgaver på skibet.

Ofte vil der arrangeres aktiviteter, som ikke foregår ombord. Det kan eksempelvis være vildmarksture på 1-2 dage, virksomhedsbesøg eller individuelle praktikker i havnens virksomheder. Esbjerg Matroserne får også tilbudt at deltage på årets sommertogt på ”Fulton” af Marstal i sommerferien.

Der er 12 pladser ombord på ”Fulton Energi” til unge fra 8. klasse til det 25. år.

I forbindelse med efterårets ture har Lauritzen Fonden købt 25 af de 50 pladser ombord, som Fonden stiller til rådighed for familier, hvis hverdage ikke byder på de store muligheder for ekstra oplevelser til børnene. Da de resterende pladser sælges via Vadehavscentret, ankommer alle med samme billet ombord, så her tænker ingen over, hvem der er hvem.