Af Camilla Uth Fotos: Egill Egilsson
Året var 1947 Flemming Kjems Johansen Sørensen fik en brat start på livet, knapt var han kommet til verden, før han blev lagt i en kurv, hans mor var døende, og der var langt til nærmeste telefon. Den lille Flemmings første rejse var med ambulance, liggende i kurven, og med sin mor på båren stadig kæmpende for sit liv, rundede han hospitalet og med denne traumatiske oplevelse, der såede et lille frø af mistro, begyndte hans liv at udfolde sig.
Flemmings mor overlevede, og Flemming var den mindste af en drengeflok på tre, Familien boede på en gård i Allerup, som Flemming overtog, da forældrene byggede hus i Tjæreborg i 1975, et hus som de delte med Flemmings bror Gunnar.
Flemming solgte gården og han flyttede hjem i huset til Gunnar for 13 år siden. Hele livet havde han haft svært ved at knytte sig til andre mennesker, men han følte sig tryg ved dem, han havde tæt, og delte da også huset med broren Gunnar indtil dennes død for ca. en måned siden. -Jeg har haft nogle kærester, men når det blev for varmt, så trak jeg mig fortæller Flemming, der hele sit liv har levet alene, dyrene på gården værnede han om, og med en medfødt forståelse for hvordan man opdrættede dem, fortæller han os bevæget om hvordan han skilte kalve fra køerne med størst mulig hensyntagen, så de derefter knyttede sig til ham, og der blev opbygget et tillidsbånd mellem manden og hans dyr.

Flemming fandt i 2009 glæden ved at udtrykke sig via blyanter og pensel, han var fyldt op af ting og tanker, han ikke kunne udtrykke verbalt, men i kunsten fandt han fodfæste, her fandt han sin vej og den udtryksform, som flere hundrede malerier med hvert deres motiv, farver, tekster og små finurligheder står som vidnesbyrd på.
En sand kunstner
Flemming maler ikke hver dag længere, men maler stadig, fordi han ikke kan lade være, han har meget på sinde og har da også udstillet flere steder, det er ikke så vigtigt for ham at sælge hans kunst, men det er vigtigt for ham at skabe noget. Mange af billederne har erotiske motiver, mange omhandler hans måde at anskue verden på, samt de tanker han gør sig om dette og hint, og flere gemmer på små historier, som ved nærmere eftersyn åbenbarer sig, og så bliver man suget ind i et univers af dybe tanker, for der er sandelig tænkt over tingene. Visse af billederne har et politisk budskab, og den samlede mængde billeder udgør mange års tankevirksomhed malet med nænsomme strøg og mange gange med stærke farver, der understreger de forskellige budskaber.
Flemming spænder mange af sine egne lærreder op, og mange af dem har forskellige former, der vidner om at han kan sit håndværk, her er intet overladt til tilfældighederne.





Klimaet og fremtiden
-Vi har en jordklode og den mishandler vi, siger Flemming harmdirrende, han ikke meget til overs for vores måde at behandle både kloden og hinanden på, han har stor foragt for folks behov for at rejse via fly, han synes det på den lange bane er egoistisk, og han har et håb og et ønske om at vi alle sammen kunne blive bedre til at anerkende hinandens forskelligheder og acceptere hinanden som de individer vi hver især er. – De fly deroppe, de forurener helt uhyggeligt meget, tænk dig, det bliver værre og værre med klimaet og mere og mere flyver folk, det er så egoistisk, jeg troede at de blev klogere efter Coronaen, men derefter ville de bare meget mere ud at flyve afslutter han, og mener derudover at skulle tingene have været ændret, så skulle vi flere generationer tilbage, men at nu hvor det er sat i gang, så er det blevet for sent at gøre noget ved det.

Prepping
For en 2-3 måneder siden begyndte Flemming at preppe, – Jeg har jo nogle havregryn, for det kan man komme langt med, havregryn og vand og så lidt sukker, det kan du godt leve af en tre dage, og jeg har da også både gas og petroleum. Russerne dem har jeg aldrig troet på, russerne har altid omfavnet folk, de slesker for folk og så knuser de dem, siger Flemming og denne holdning kommer også til udtryk på nogle af hans billeder, for billederne er hans talerør, hans frirum, her lever han og det er ganske tydeligt, at han er en sand kunstner, der udover at have noget på hjerte også holder sig informeret gennem forskellige medier. Han lever nøjsomt, dog laver han selv mad, for færdigretter er han blevet træt af, hofretten er millionbøf, for så kan han lave til flere dage af gangen, og han spiser gerne kartofler til.




