Af Redaktionen
Fødevarestyrelsen er nu ude med en ny advarsel, da produktet kan forårsage skader på tænder, mundhule og svælg.
Denne gang er det Geia Foods A/S der tilbagekalder et parti Kykling Kyllinge Panetter, fordi der er fundet metalspåner i pakninger fra partiet.
Der er tale om et parti med pakkedato 2/8-2019, bedst før-dato 29/1-2021 og stregkodenummer 5706911015427.
I partiet er der fundet metalspåner i enkelte pakninger, og det kan ikke udelukkes, at der kan være metalspåner i flere pakninger.
Produktet er solgt i Kvickly, Fakta, Brugsen, Super Brugsen, Dagli’ Brugsen og på coop.dk/mad.
Forbrugerne rådes til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller kassere det.