Af Redaktionen
Flere tusinde biler bliver tilbagekaldt i Sverige på grund af produktionsfejl – I Danmark drejer det sig om i hvert fald små 300 BMW’er og et endnu ukendt antal Volvoer´.
BMW tilbagekalder omkring 300 biler i Danmark som følge af en produktionsfejl, for i værste tilfælde kan bilen bryde i brand, hvis ikke en bestemt ventil bliver skiftet, oplyser pressechef hos BMW i Danmark, Mette Lolholm.
– Vi har omkring små 300 biler i Danmark, som der er fejl på. Det drejer sig om en ventil, som kan lukke til, og så kan der opstå en termisk reaktion, siger hun.
Hun oplyser desuden, at de pågældende ejere har fået notits via et brev, og at udskiftningen bliver lavet på værksted relativt hurtigt. Det er derfor ikke nødvendigt med en lånebil.
Oplysningen kommer efter, at Aftonbladet rapportere, at flere hundrede tusinde biler i Sverige af mærket BMW og Volvo er tilbagekaldt som følge af fejlen.
Det betyder også at flere danske Volvo-ejere, vil modtage et brev om, at deres køretøj skal til reparation.
Det sker ligeledes som et led i en større tilbagekaldelse af biler, der alle har samme produktionsfejl, oplyser Volvo Car Denmark.
Så inden for kort tid vil der blive sendt en orienterende skrivelse fra Volvo til de ramte bilejere.
Hvis ikke produktions fejlen, bliver rettet, kan bilen i værste fald bryde i brand.