Af Jan Poulsen   Kilde Dansk Blindesamfund

Den 20. maj i år er international dag for digital tilgængelighed, som Dansk Blindesamfund fejrer ved at sætte fokus på (u)tilgængeligheden af digitalt læringsmateriale i uddannelsessystemet. For netop en ny undersøgelse foretaget at Dansk Blindesamfund viser, at digitalisering er en barriere for inklusion af blinde og svagsynede i uddannelsessystemet. Hele 71 procent af de adspurgte studerende oplever af og til eller altid problemer med at anvende digitale materialer. Undersøgelsen omfatter både skoleelever med synshandicap i grundskole og ungdomsuddannelse samt studerende på videregående uddannelser.

-Det er stærkt bekymrende, at så mange oplever udfordringer med at tilgå digitale materialer. Digital tilgængelighed er en helt nødvendig forudsætning for, at studerende med synshandicap kan bidrage, lære og udvikle sig på lige fod med deres seende klassekammerater. Ellers taber vi en gruppe af børn og unge på gulvet, som både kan og vil uddanne sig”, siger Diana Stentoft, næstformand i Dansk Blindesamfund.

Der er derfor rigelig plads til forbedringer, som styrker inklusionen af blinde og svagsynede i den digitale uddannelsesverden. Det er på tide, at uddannelsesinstitutionerne stiller krav til deres leverandører om tilgængelighed. Ellers taber vi en gruppe af børn og unge på gulvet, som både kan og vil uddanne sig

Diana Stentoft, næstformand i Dansk Blindesamfund, mener, at der i den grad er plads til forbedringer, som styrker inklusionen af blinde og svagsynede i den digitale uddannelsesverden.

Hun henviser til, at andelen af blinde og svagsynede i gennemsnit har et lavere uddannelsesniveau og svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end den øvrige befolkning. I 2009 havde 52 procent blinde og stærkt svagsynede en kompetencegivende uddannelse, mens det samme gjorde sig gældende for 38 procent i 2015. Den manglende manglende digitale tilgængelighed i forbindelse med uddannelse betyder derfor, at blinde og svagsynede får endnu sværere ved at gennemføre en uddannelse og dermed også at få fodfæste på det danske arbejdsmarked, hvilket både belaster den enkelte og samfundsøkonomien.

Ifølge beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd koster det årligt statskassen 208.500 kroner at have et menneske på overførselsindkomst. Hvis en blind eller svagsynet således er på overførselsindkomst fra 18 år og til pensionsalderen, koster det statskassen over 10 millioner kroner.

-Det er en dyr udskrivning for det offentlige, hvis digital tilgængelighed ikke prioriteres. Det er i alles interesser, at uddannelsessystemet kan inkludere blinde og svagsynede. Vi kan få rigtig meget tilgængelighed for de penge, som vi sparer på overførselsindkomster, konstaterer Diana Stentoft.

-Blinde og svagsynede er nødt til at have bedre mulighed for at dygtiggøre sig – både i forhold til egne hjælpemidler, men også i forhold til de systemer, der anvendes i undervisningen. I undersøgelsen peger mange på, at de kan blive mere effektive, hvis de får mere undervisning eller bedre instruktion, forklarer Diana Stentoft og understreger, at det lige nu er op til den enkelte studerende for eksempel at vide, hvordan en bestemt læringsplatform spiller sammen med hjælpemidlerne.