Tekst og fotos: Camilla Uth

Forsamlingshuset Strien i Nordby gav genlyd af glade stemmer her til morgen, kl. 9.00 var dagens brud og hendes 3 brudepiger mødt op, for nu skulle der syes, dog var det ikke dragterne der blev udsat for nål og tråd, de lå sirligt og nummereret og ventede, ligeså gjorde de smukke brudeborrer, som pigerne skulle have i håret. Det var håret der skulle syes i, for sådan en brudeborre skal sidde godt fast.

Pigerne sad på to rækker og var underlagt meget kyndige hænder, for der var mødt 18 frivillige op, flere fra Fanø Skibsfart- og dragtsamling, disse Fanøkvinder havde styr på både nål og tråd, andre satte klude, og ord som sejl, pjagger og pjerrer, føg gennem luften, for det er benævnelserne for det, der er for bag og ovenpå en Fanøklud, når den er sat. Under kluden får man først en svedklud og derefter en hue, så kluden kan sidde flot og højt, for det giver en flot og ikke mindst stolt holdning, at have sådan en klud på hovedet.

Det tager ca. en time at gøre hovedbeklædningen til brud og brudepiger færdig, og ca 10-15 minutter at sætte Fanøkluden helt rigtigt på hovedet af en Fanøpige.

Hjemmebag og kaffepunch

Fra kl. 9.00 var der også åbent for publikum, og der var mulighed for at købe hjemme bagt Fanøkringle, kaffe og selvfølgelig en kaffepunch med Brøndum snaps, den foretrukne snaps til punch.

Kirkegang og spillemandsmusik

Kl. 13.00 mødte både brudefølge og alle de andre i dragterne til Nordby kirke, og de forlod den efter gudstjenesten akkompagneret af spillemandsmusik, anført af Forkarl Cristoffer Thorhauge, Han satte takten og havde ifølge, Grethe Laumand, medlem af Fannikerdagenes bestyrelse, og som selv spillede violin i dag, lovet at spille alle stykkerne rigtigt, og om han gjorde, violinernes sprøde toner gav genlyd igennem Nordbys brostensbelagte gader, og udgjorde følgets entre til Pakhusbanken hvor der skulle vises dragter frem og danses.

En 1,2,3 Sønderhoning, en Fannik og en Rask

Brudefølget skulle danse til tre brudestykker, de blev kaldt 1,2, 3 nærmere betegnet Første Brudestykke, Anden Brudestykke og tredje Brudestykke. Til alle stykkerne blev der danset folkedansen Sønderhoning, den er som navnet fremgår kendt fra Sønderho. De andre danse på Pakhusbanken bestod af en Fannik, kendt fra Nordby og en Rask, som er lidt hurtigere end de andre.

En gammel Fanø tradition

Det er almindeligt kendt at man laver sjov med et brudepar, og det er bestemt ingen undtagelse på Fanø, det er skik mange år tilbage at venner og veninder af brudeparret mødes dagen før, hvor de blander tre forskellige drikke til parret.

Den ene drik skal være hvinende sød, den anden sur, og den tredje bitter, dette for at illustrere at man kan møde alle disse tre ting i et ægteskab, for når hvedebrødsdagene er overstået, så melder hverdagen sig, og man må jo, som bekendt, tage det sure med det søde.

I dag var ingen undtagelse og dagens ”brudepar” fik da også efter hvert brudestykke serveret to glas på en sølvbakke med brudepigernes hjemmebryg. De havde hygget sig med at lave dem i går, og den søde drik bestod af ren ribssaft, sukker og glycerin, den sure drik bestod af sodavand med citron, limesaft og citronsaft og til sidst den bitre drik der bestod af ren espresso der havde stået siden fredag. Denne tradition, finder stadig sted til nogle bryllupper på øen den dag i dag.

De fire piger der udgjorde brud og brudepiger kender hinanden godt, de har prøvet det før, og de sætter en ære i at deltage i et arrangement som i dag.

Det endte med massiv regn

Årets Fannikerdage, har været truet af regn, men de har indtil i dag formået at holde sig fri af de fleste byger på øen, og regnen har været mest udtalt om natten, så det kan godt siges at vejret alligevel har været med dem, og at dagene har været både en succes og godt besøgt. Det endte dog med at himlen åbnede for sluserne da brudefølget skulle danse, hvorfor alle trak ind i det store dansetelt, hvor der efterfølgende blev danset Sønderhoning, Fannik og Rask.

En kæmpe applaus til alle de frivillige kræfter på Fanø, der både sætter en ære i at varetage og overlevere øens levende kulturarv, så andre kan få del i den, sikke et arbejde de har lagt for dagen.

Fakta:

I 1953 valgte en Fanøkvinde – Rav Signe, at de i Nordby skulle have deres egen udgave af hvad der i mange år havde været en tradition i Sønderho, det er dette vi nu kender som Fannikerdagene

Fannikerdagene afholdes altid 2 weekend i juli, i modsætning til Sønderhodagen, der hvert år afholdes 3 weekend i juli.

Brudeborrene i Nordby kendetegnes ved at der her sidder spejl i brudepigernes borrer og ingen spejl i brudens, det er lige omvendt i Sønderho.

I forhold til andre folkedragter rundt i Danmark skiller Fanødragten sig ud ved at være syet anderledes, og derudover er Fanøkvindernes flotte festdragter fremstillet af silke, disse smukke stoffer tog sømændene nemlig med hjem fra Indien, Japan og Thailand.

Forskellen på dragterne i Sønderho og dragterne i Nordby er, at i Sønderho er der plisserede skørter.

Fanødragten bæres primært ved festlige lejligheder som nu til Fannikerdagene, og i år er der ifølge Skibsfart- og Dragtsamlingen udlånt op til 127 dragter til disse dage.

Mange Fanøkvinder tager gerne dragterne på og mødes til sammenkomster, og flere har mere end en dragt i skabet.

Der findes en børnedragt, en ung pigedragt, en hverdagsdragt, en dragt til arbejde i mark og ved strand, en konfirmationsdragt, en dragt for halvsorg, en dragt for helsorg, en kirkedragt, en alterkonedragt og en brudedragt, så der er nok at vælge imellem.