Af Lene Memborg   Foto: Ebbe Salomonsen

Scandic vurderer, at yderligere 600 ansatte hjemsendes i forbindelse med de midlertidige lukninger – i alt 1250 ansatte vil dermed være hjemsendt på aftalen om midlertidig lønkompensation.

I alt beskæftiger Scandic knap 2000 medarbejdere.

– Coronaepidemien har haft store konsekvenser for efterspørgslen og dermed også økonomisk for vores forretning. Det betyder, at vi nu midlertidigt lukker ned for 17 af vores hoteller.

– Nedlukningerne er en hård men nødvendig beslutning for at komme bedst muligt igennem denne krise. Vi har kort sagt behov for konsolidering af forretningen, siger Søren Faerber, Scandics administrerende direktør i Danmark.

Hotelkæden vil løbende vurdere den aktuelle og lokale situation og vil åbne hotellerne igen, når efterspørgslen igen er tilbage.

Scandic oplyser, at det ikke kan udelukkes, at der kan blive tale om flere midlertidige lukninger af kædens hoteller.

I Esbjerg oplyser General Manager Michael Foged Hansen; – Vi er så privilegerede, at vi har nogle loyale kunder, som stadig har brug for hotelværelser i Esbjerg, og dem er vi selvfølgelig meget glade for, at vi fortsat kan servicere dem med overnatning. Dog er det er trist at skulle sige midlertidigt farvel til mange kollegaer i koncernen og her på hotellet. Heldigvis har vi igennem trepartsaftalen om lønkompensation sikret, at alle medarbejdere fuld løn, mens de er væk. Vi glæder os meget til at se alle igen, når situationen har normaliseret sig.”

Generelt er den danske hotelbranche i øjeblikket hårdt ramt af coronakrisen.