Af Redaktionen

I forbindelse med et voldsomt overfald på Stengårdsvej i Esbjerg, rækker politiet nu ud mod borgerne. Tirsdag aften blev en 25-årig mand udsat for vold af flere andre unge mænd.

Overfaldet fandt sted den 24. marts omkring kl. 18.10 på Stengårdsvej. Den 25-årige mand pådrog sig skader i ansigtet som følge af overfaldet.

Politiet har anholdt to 25-årige mænd fra Esbjerg i sagen, men ønsker at komme i kontakt med borgere der var vidner til hændelsen. Borgerne kan kontakte politiets servicecenter på 1-1-4 hvis de sidder inde med oplysninger i sagen. Torsdag (idag) skal Anklagemyndigheden tage stilling til om de anholdte skal fremstilles i et grundlovsforhør.