Tekst og fotos: Sabina Schmidt

Det blev Bager Nyeman fra Åbenrå, der løb med titlen Danmarks bedste romkugle 2024.

25 deltagere deriblandt Camilla Uth og Jens Freund fra Rindby supermarked på Fanø stillede op i kapløbet om den eftertragtede titel i Herning i går. Indtil kl. 10.30 tirsdag kunne deltagerene aflevere de 100 konkurrence kugler på hver 25 gram, det er den mængde, det kræves, man deltager med.

Derefter gik dommerne i gang med at smage på de forskellige romkugler, for til sidst at udvælge 9 stk. der så blev lagt ud så publikum kunne smage og derefter komme med deres bedømmelse.

Der var forskellige typer af romkugler, men dommerne lagde vægt på at det var den klassiske old style romkugle, der vejede tungest i går, og det skinnede da også igennem blandt de 9 udvalgte, der alle var med en form for crunch i det yderste lag, med et meget chokoladeholdigt indre og den meget klassiske romkuglesmag.

KomEsbjerg var med i Herning og vi fik en snak med de to deltagere fra Fanø efter konkurrencen. – Vi faldt på konsistensen, for vi havde valgt at se bort fra hvad andre havde gjort før og være tro mod vores eget, og lavet en lidt mere fyldig og konfektagtig konsistens. Vores romkugle er meget smagfuld, men den kom ikke igennem nåleøjet blandt dommerne fortalte Jens Freund. Både han og Camilla havde dog haft en kæmpe oplevelse ved at deltage, – man lærer noget af sådan en konkurrence fortalte de og tilføjede med et grin at kombinationen af havtornen og den stærke rom fra Fanø Spirits, Gunpowderen med 57 % alkohol, havde fået skyld for at være en chili variant, i det den havde en lang “efterbrænder” som en af dommerne kaldte det.

– Vi er lige så stolte af vores produkt nu, som vi var før konkurrencen, fortæller Camilla og Jens, og vil ikke afvise at de godt kunne finde på at stille op til konkurrencen igen på et andet tidspunkt.