Af Redaktionen
En ny bekendtgørelse viser, at forsamlingsforbuddet er forlænget til 8. juni, det fremgår af en bekendtgørelse fra Sundheds- og Ældreministeriet offentliggjort søndag aften.Dermed er forsamlingsforbuddet fortsat på flere end ti personer frem til 8. juni.
Regeringen og Folketingets partier indgik torsdag en aftale om genåbningens fase 3. I aftalen står, at forsamlingsforbuddet kan blive hævet til mellem 30 og 50 personer.
– Vi bliver nødt til stadigvæk ikke at forsamles mange mennesker. Derfor bliver retningslinjerne på restauranterne også, at man skal sidde med afstand.
Forsamlingsforbuddet, der gælder alle steder ud over i private hjem, blev indført 17. marts, efter en hastestramning blev vedtaget i Folketinget.
I bekendtgørelsen søndag er en række tidligere påbud fra Sundheds- og Ældreministeriet også ændret eller ophævet. Blandt andet tvangslukningen af serveringssteder og indkøbscentre, som det blev varslet med planen for genåbning torsdag.
I den nye bekendtgørelse er det samtidig understreget i en ny paragraf, at:
– Zoologiske haver, akvarier og lignende skal holde deres udendørsarealer lukket for offentligheden. Punkt 1 omfatter ikke udendørsarealer, hvor publikum transporterer sig i bil.
– Forlystelsesparker, omrejsende tivolier og lignende skal holde deres udendørsarealer lukket for offentligheden.