Af Eva Zauner Bredahl

Danmark vil ikke modtage så mange vacciner som forventet af Pfizer/BioNTech i første kvartal. Statens Seruminstitut oplyser på sin hjemmeside at man forventer en nedgang på leverede doser på et sted mellem 85.000 og 100.000.

Det betyder at man kan vaccinere mellem 42.000-50.000 færre personer end planlagt, da alle skal have 2 doser af vaccinen, efter 2 doser dækker vaccinen ca 95%. Dette betyuder også, at man ikke har den fulde effekt af vaccinen før man har modtaget begge doser.
Nedgangen i antallet af doser skyldes ombygninger af Pfizers fabrik i Belgien oplyses der fra producenten.

– Danmark arbejder både direkte og via EU på at søge en løsning fra Pfizer, så reduktionerne bliver mindre, skriver Statens Serum Institut.

Nedgangen i det leverede antal doser, betyder at man lukker booking systemerne og reducerer antallet af nye vaccinerede danskere.
Region Syddanmark oplyser, at man forventer at modtage ca halvdelen af det planlagte antal doser. Antallet vurderes ud fra regionernes størrelse. Derfor afventer man i Regionen lige nu en melding om hvilke målgrupper der skal prioriteres indtil leverancerne er tilbage på normalt antal.

-Vi afventer fortsat Sundhedsstyrelsens udmelding om, hvordan vaccinerne skal prioriteres, herunder om de skal forbeholdes revaccination eller første vaccination af nye borgere, lyder det.