Af Sabina Schmidt

For nu er det også slut med shampoo for normalt hår.

Først var det en underviser på CBS der følte sig krænket over sangen ”Den danske sang er en ung blond pige”. Sangen var ekskluderende.

Nu har de studerende på Københavns Universitet for nylig fået forbud mod opkalde intro-hold med nye studerende efter lande. Det kan være ekskluderende, hvis et hold kalder sig Finland eller Japan.

Krænkelsesdebatten- og ikke mindst kulturen er konstant leveringsdygtig i nye – til tider bizarre – eksempler på krænkelser eller forsøg på at undgå at træde nogen over tæerne.

Senest melder kosmetik- og forbrugsgiganten Unilever sig ind i krænkelsesdebatten.

For i fremtiden bliver det ikke længere muligt at købe Unilevers Sunsilk Shampoo til ”normalt” hår eller en Dove-sæbe til ‘normal’ hud, skriver Finans.dk

Unilever, der er blandt verdens største producenter af forbrugsprodukter og har danske Nils Smedegaard Andersen som bestyrelsesformand, vil nemlig fjerne ordet ”normal”’ på alle sine produkter.

Det sker for at sikre, at ingen kunder skal føle sig ekskluderede, fordi de ikke har ”normalt” hår, men måske lidt småfedtet hår med skæl eller lidt tør og irriteret hud – og derfor ikke er en del af den ”normale” forbrugerskare.

Unilever oplyser, at det er slut med at bruge ”normal”-betegnelsen, fordi globale undersøgelser har vist, at industriens brug af ordet ”normal” til at beskrive for eksempel hår eller hud får de fleste mennesker til at føle sig ekskluderede.

Unilever forklarer videre, at koncernens markedsundersøgelser viser, at hele syv ud af ti kunder er enige i, at brugen af ordet ‘normal’ fremkalder en negativ følelse af eksklusion, skriver CNN Business.

Unilever forklarer videre, at koncernens markedsundersøgelser viser, at hele syv ud af ti kunder er enige i, at brugen af ordet ”normal” fremkalder en negativ følelse af eksklusion.

Unilever, der er kendt for mærker som Dove og Axe, når flere end 2,5 milliarder forbrugere i over 190 lande.

»Vi ved godt, at bare fordi vi fjerner ordet ”normal” fra vores produkter og indpakning, så afhjælper det ikke alene problemet (med at føle sig ekskludere), men det er et vigtigt skridt på vejen,« lyder det fra Unilever.

Efterhånden er det rigtig mange virksomheder der har ændre navnet på deres produkter eller udseende på deres emballage i forhold til krænkelsesdebatten.

Senest har Frisko lagt Kæmpe Eskimoen i glemslens fryser. Tidligere var det Tørsleff ikoniske foto med vaniljemanden der røg sig en tur.