Af Redaktionen   Kilde: Mit Digitale selvforsvar.

En nyoprettet falsk hjemmeside udgiver sig for at være Nykredits Netbank.

Og den falske hjemmeside viser sig at være et klassisk svindelforsøg – et forsøg på at franarre dine personfølsomme oplysninger fra dig.

Den nye falske hjemmeside forsøger sig med at stjæle ofrenes NemID, hvor den herefter forsøger at stjæle ofrets kreditkortoplysninger via hjemmesiden.

Hjemmesiden ligner en typisk netbank-hjemmeside. Men hvis man for eksempel kigger nærmere på internetdomæne kan man se, at det ikke er den rigtige Nykredit, da det er en hjemmeside med .com og ikke .dk.

Hjemmesiden kan bede dig om at sende et billede af dit NemID eller afgive personfølsomme oplysninger, og det skal man på ingen måde gøre.

 

3 gode råd til hvordan du passer på dit NemID

  1. Del aldrig dit NemID brugernavn, adgangskode eller nøglekort med andre

 

  1. Vælg et stærkt og unikt kodeord til NemID

 

  1. Hent NemID nøgleappen, så du kan bruge NemID fra din smartphone eller tablet

Hvis du har angivet dit brugernavn, password og eventuelt nøglekort til en falsk hjemmeside, skal du straks spærre nøglekortet, kontakte din bank og anmelde svindlen til politiet.