Af Redaktionen
Efteråret med sine smukke farver er igen over os. På søndag går vi over til vintertid, og dermed er det sæson for ure og p-skiver, som ikke helt stemmer. Især det sidste kan lægge en dæmper på den hyggelige efterårsstemning.
Vi ved det godt alle sammen. På søndag slutter sommertiden, og vi skal have sat alle urene en time tilbage. Men vi har nok efterhånden vænnet os til, at de fleste ure fx i computeren, telefonen osv. indstiller sig selv. Alligevel er det nemt at overse et af de vigtigste ure, som mange af os stadig selv skal indstille.
Det kan være dyrt at glemme bilens ur
Et af de ure, som oftest får lov at stå uændret, er det i bilen. Men det kan være dyrt og ærgerligt at glemme. Når uret i bilen ikke går rigtigt, bliver p-skiven nemlig også hurtigt indstillet forkert, og det kan resultere i trælse p–afgifter.
Den elektroniske p-skive er ingen garanti
Mange tror også fejlagtigt, at den elektroniske P-skive er en forsikring mod p-afgifter. Men faktisk skal mange elektroniske p-skiver indstilles manuelt.
Husk p-skiven på søndag!
Alle ved vist også, at p-afgifter ikke fremmer efterårshyggen. Derfor minder Q-Park som altid alle bilister om at indstille bilens ur og den elektroniske p-skive.
-Vores job er at mindske misbruget af p-båsene på de pladser, hvor vi fører opsyn. Det kan vi kun gøre ved at tjekke bilernes p-skiver. P-skiven er p mange pladser p-vagtens eneste mulighed for at tjekke, om bil har ret til at holde på p-pladsen siger direktør hos Q-Park Alex Pedersen.
Alex Pedersen understreger, at skiftet til vintertid ikke betyder, at Q-Park har flere p-vagter på arbejde. -Q-Park har nøjagtig samme bemanding den 31. oktober som på alle andre søndage.