Af Redaktionen

Det orange lys tændes fredag d. 26. november eftermiddag/aften og vil de fleste steder være tændt til 10. december.

I Esbjerg bliver Sejlet på Esbjerg Strand, Esbjerg Rådhus, Esbjerg Vandtårn og lamper i krydsene i Kongensgade oplyst med den orange farve. Også Musikhuset Esbjerg har været hjælpsomme og vil oplyse dets foyer med orange.

Esbjerg Soroptimistklub er en del af en international organisation af kvinder, hvor klubberne støtter lokale, nationale og internationale aktiviteter bl.a. inden for følgende strategimål:

  • At øge kvinders adgang til formelle og ikke formelle uddannelsesmuligheder, der sætter dem i stand til af forbedre deres livsvilkår
  • At forbedre kvinders adgang til økonomisk selvstændighed
  • At sikre kvinders og pigers adgang til sunde fødevarer og til sundhedspleje
  • At udrydde vold mod kvinder og piger.

Klubben er en del af Soroptimist International, som er et netværk af mere end 75.000 kvinder over hele verden, som arbejder sammen for at nå dette mål.

Soroptimist International er verdens største NGO for kvinder i erhverv, og organisationen har rådgivende status i FN

Et af organisationens mærkesager er at udrydde vold mod kvinder og piger.

Bitte Jørgensen siger, at i Danmark udsættes 38.000 kvinder hver år for partnervold, 10 kvinder dræbes hvert af en partner eller ekspartner, 2000 kvinder tager hvert år på krisecenter, hver 10. unge kvinde under 24 år har været udsat for vold fra en kæreste eller ekskæreste og en ud af 5 danske kvinder oplever chikane på nettet. Det er rystende tal. Derfor vil kvinder over hele verden farve den orange i dagene fra 26. november til d. 10. december. Den orange farve symboliserer en lysere fremtid for verdens voldsudsatte kvinder og er den internationale farve for FN-kampagnen Stop vold mod kvinder.

Bitte Jørgensen siger også, formålet med Esbjerg Soroptimistklubs aktion i Esbjerg er at støtte op om denne FN-kampagne. De voldsramte kvinder skal vide, at vi står sammen for at hjælpe dem ud af de svære vilkår. Hele samfundet skal gøres bekendt med problemet, og Soroptimisterne ønsker med aktiviteten at gøre opmærksom på problemet og dermed kunne påvirke alle, så kvinderne kan få hjælp, og de i retssamfundet kan føle sig sikre på, at hjælpen er der, når behovet opstår slutter Bitte Jørgensen.

Soroptimisterne i Esbjerg har henvendt sig til Esbjerg Kommune for at få orange lys på bygninger i Esbjerg Kommune og har med stor velvilje fra Esbjerg Kommunes tekniske forvaltnings drift- og anlægschef Morten Anderson fået oplyst forskellige kendte bygninger i Esbjerg med den orange farve.

I Esbjerg bliver Sejlet på Esbjerg Strand, Esbjerg Rådhus, Esbjerg Vandtårn og lamper i krydsene i Kongensgade oplyst med den orange farve. Også Musikhuset Esbjerg har været hjælpsomme og vil oplyse dets foyer med orange.

Soroptimister i hele Danmark og verden over ønsker at gøre opmærksom på, at mænd og kvinder må stå sammen for at bekæmpe vold mod kvinder.

Soroptimisterne i Esbjerg håber med denne aktivitet at være med til at sikre, at piger og kvinder kan opnå fuld retssikkerhed og føle sig trygge i familien og i samfundet.