Af Redaktionen

85.000 danskere er i dag registrerede som stamcelledonorer, men der er brug for mange flere. Lørdag den 17. september er det international Stamcelledonordag, som markeres af Bloddonorerne og blodbanker rundt om i hele landet. Håbet er, at flere danskere vil registrere sig som stamcelledonorer og dermed potentielt redde liv.

Hvert år får mere end 140 danskere konstateret en sygdom, som kræver, at de får en stamcelletransplantation med en donor for at overleve. Men det kan være svært at finde en stamcelledonor, da det kræver et godt match mellem donorens og patientens vævstyper. Derfor er det vigtigt, at så mange danskere som muligt melder sig som potentiel donor af stamceller i det verdensomspændende stamcelleregister.

Som registreret stamcelledonor bliver du kun kontaktet, hvis en patient matcher netop dig. Der findes tusindvis af forskellige vævstyper, og derfor er chancen for, at du bliver udvalgt meget lille – omkring 0,1 procent. Det betyder, at mange står i registret uden nogensinde at donere stamceller. Men hvis matchet er der, bliver du den eneste ene i verden, der kan redde patienten.

En lille handling, som kan få livsvigtig betydning

I anledning af den internationale Stamcelledonordag den 17. september, sætter Bloddonorerne i Danmark sammen med blodbanker fra hele landet fokus på vigtigheden af de små celler, vi alle har i vores kroppe.

– Det ligger i tiden, at vi danskere gerne vil træde til og hjælpe hinanden i livskritiske situationer. At melde sig som stamcelledonor kræver i første omgang meget lidt, men kan i sidste ende få afgørende betydning for et andet menneskes liv, siger cheflæge Morten Bagge Hansen, der er er ledende overlæge på Rigshospitalet og medlem af hovedbestyrelsen for Bloddonorerne i Danmark. Han fortsætter:

– Før i tiden skulle man være bloddonor for at kunne donere stamceller, men i dag kan alle donere. Stamcelledonorer bliver optaget i et verdensomspændende netværk, der bruges til at finde ’den eneste ene’, som kan hjælpe med stamceller til en patient med f.eks. kræft i blodet eller en særlig immunsygdom.”

På verdensplan er der tilmeldt mere end 41 mio. stamcelledonorer. Alligevel findes der stadig patienter, som man aldrig finder en egnet donor til. Overlæge på Rigshospitalet og ansvarlig for stamcelledonorregistret i Østdanmark Helle Bruunsgaard forklarer:

– Vi er utrolig stolte af det internationale stamcelledonorregister, der samler mange frivillige og ubetalte stamcelledonorer. Men for at være klar til at hjælpe de patienter, som får brug for stamceller, har vi brug for mange flere stamcelledonorer. Jo flere, der tilmelder sig, jo større er chancen for, at vi kan finde en egnet stamcelledonor til en patient og dermed redde liv.

I Danmark er der 180.000 bloddonorer og cirka 85.000 registrerede stamcelledonorer. Lige nu der flest kvindelige stamcelledonorer, og derfor er der et stort behov for mandlige stamcelledonorer – og særligt unge, mandlige stamcelledonorer.

Fakta om stamceller

  • Stamceller findes i knoglemarven og er forstadier til celler i blodet. Knoglemarv og stamceller er nødvendige for, at vi kan overleve. 
  • Stamceller er vigtige for vores immunforsvar, blodets evne til at størkne og transport af ilt rundt i kroppen. 
  • Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven, og derfor kaldte man en donation af stamceller for knoglemarvsdonation. Siden har man fundet ud af også at udtage stamceller gennem blodet, og man kalder det derfor nu for stamcelledonation.
  • Der er altid brug for flere stamcelledonorer, fordi stamcelledonation foregår når der er et konkret behov. Jo flere stamcelledonorer der er i registret, des større er chancen for et match.

Sådan registrerer du dig som stamcelledonor
Alle sunde og raske borgere der er mellem 18 og 55 år kan registrere sig som stamcelledonor på sundhed.dk efter at have besvaret nogle helbredsspørgsmål. Der kan være forhold som gør, at du ikke kan blive stamcelledonor. Ved tilmelding via sundhed.dk modtager du informationsmateriale i din e-Boks og får desuden tilsendt et kit til at tage en simpel prøve for at bestemme din vævstype, som skal returneres i en svarkuvert, der er frankeret på forhånd.