Af Sabina Schmidt
Nu får danske action fans også muligheden for at opleve det ultimative freestyle show, Night of Freestyle, når showet lægger vejen forbi Danmark for første gang nogensinde. Night of Freestyle kan opleves i Jyske Bank Boxen den 19. september 2020. Billetsalget starter idag den 18. oktober 2019.
Man finder også en dansker blandt freestyle-stjernerne, nemlig Alex Porsing, der lige nu brager igennem med spektakulære og halsbrækkende stunts i talentprogrammet Danmark har Talent på TV2. Allerede som 3-årig begyndte han som speedwaykører, og det udviklede sig senere til interessen for freestyle motocross. I dag har han som den eneste i Danmark sporten som sit levebrød.
Night of Freestyle byder på en kavalkade af de mest spektakulære stunts og tricks, som vil få enhver tilskuer til at hoppe på stolen af begejstring. Her kommer nogle af verdens bedste ekstremsportsudøvere inden for discipliner som Freestyle Motocross, Mountain Bike, BMX, Snowmobile, Quad og Buggy, som viser deres vildeste tricks på motorkøretøjer og cykler i et internationalt arenashow i verdensklasse.
Med stunts som Body Varials, Double Backflip og Frontflip på cyklen, Backflips på BMX, Double Frontflips på mountainbiken og Backflip på buggyen vil Alex Porsing sammen med de andre internationale motorkørere give publikum en aften, de sent glemmer.
Billetsalg starter idag 18. oktober og købes via ticketmaster.dk.