Af Camilla Uth Fotos: KomEsbjerg

Det var som Aladdins hule, fortæller Per Pallesen, mens blikket bliver fjernt og tager på langfart sammen med erindringen om en lille 5-årig dreng, der sad tryllebundet på Aars hotel på 3 række, mellem sine forældre. Stykket de så var den skønne Helene med Viggo Brodthagen og Asta Hansen. Den lille Per sugede magien til sig, og samtidig kunne han ikke se sig mæt på de gamle, smukke græske kostumer, lige der fødtes drømmen om teatret, og han blev klar over, at det var skuespiller, han ville være. Per er født i Aars 30. april 1942. Han er oprindeligt uddannet Sparekasseassistent, men drømmen om teatret spøgte og han valgte at være tro mod sig selv og drømmen om de skrå brædder.

Per Pallesen gik på teaterskolen i Ålborg fra 1962-66, hans første rolle var som den ene halvdel af kamelen i Folk og røvere fra Kardemommeby, og det var en blandet fornøjelse, i hvert fald for hans medspiller. – Jeg var 19-20 år, det var mit første år på elevskolen og jeg spillede forenden på kamelen, og jeg havde en kollega, som spillede bagenden, og når man sådan kommer til generalprøven, mod premieren, så kan man godt blive lidt nervøs i maven, og jeg fyrede jo så et bræt af lige i hovedet på ham. Han kom ud af den kamel, fuldstændig gas blå i hovedet og udbrød, – jeg skal fandme aldrig spille røvhul på en kamel mere, griner Per.

Venskabet med Eddie Skoller og Hjørring Revyen

Per mødte Eddie Skoller da de spillede troldmanden fra Oz sammen, et afsnit de lavede i forbindelse med en tv-udsendelse med Wencke Myhre, – Eddie han var løven, jeg var tinmanden, og så var der nogle amerikanske skuespillere, der var dansere, det var første gang jeg mødte Eddie, fortæller Per og fortsætter, – og så satte jeg ham stævne på Gladsaxe teater senere, hvor vi spillede Rocky horror show, og siden krydsedes vores veje jo ofte. Det endte så med, at han ringede til mig, for han var jo blevet chef for Hjørring Revyen, og inviterede mig til Hjørring, sammen med Kirsten Peuliche, min daværende kone. Eddie Skoller var chef for Hjørring revyen i to år, Per overtager Hjørring Revyen fra 1978-2005. – Vi skabte en helt ny stil, og alle revyer i Danmark prøvede at efterligne den stil, vi lavede. Det lykkedes for nogen, men det lykkedes ikke for de fleste – det var en helt bestemt stil vi lavede. – Jeg kan huske Jens Kistrup skrev i Berlinske Tidende, – Hjørring kan noget, de andre aldrig lærer.

Jens Kistrup var dog ikke altid så rundhåndet med roserne, hvad Per måtte sande, da han sammen med Søren Pilmark spillede Gøngehøvdingen, Per Kistrup anmeldte deres præstation hver søndag og det var absolut ikke ros, der regnede ned over de to, Per mødte en dag Kistrup på Gaden og råbte til ham, – tak for de gode anmeldelser Jens, hvorpå Jens Kistrup kaldte ham over og sagde – Per, en mand med dit talent, opfører sig ordentligt.

Eddie Skoller døde 27. august 2023 af en kræftsygdom, det var et slag for Per, i det de to havde været venner i rigtig mange år.

Pallesen og Pilmark

-Gøngehøvdingen, slog aldrig rigtigt igennem, hver afsnit varede kun en halv time, så den kom, ikke rigtigt i gang før den var slut, fortæller Per. Men han husker en speciel dag hvor de skulle indspille sent, – der tog Søren og jeg vores heste og red ud i skoven en tidlig morgen, og det var så smukt med solen der skinnede ned mellem træerne og bøgegrenene, det var fantastisk, afslutter han.

Søren Pilmark er Pers bedste ven, – det er han fordi han er loyal, og han er parat til at bakke mig op ligegyldigt hvad, siger Per. Der er 14 års aldersforskel mellem de to, Søren blev født den dag, Per blev konfirmeret, og deres venskab startede sidst i 70´erne og består den dag i dag. Duoen Pallesen og Pilmark opstod da Søren skulle lave et onemanshow på Danmarks Radio som Per satte i scene, Per var på det tidspunkt chef for Lorry, der dengang var et sted, hvor folk spiste og dansede. De to talte om at lave en forestilling med to mænd og to flygler, – jeg sagde til Søren, at jeg kun havde tre krav, det skulle være elegant, det skulle være musikalsk og det skulle være morsomt. Vi havde nogle tekster til at starte med, men dem droppede vi hen ad vejen, så det blev uden ord – og det var fandme sjovt slutter han med eftertryk. De to havde et helt unikt samspil, men de lavede kun 4 shows, – de første to shows lavede vi i Lorry med et års mellemrum, det 3 show lavede vi på Falconer teatret og det 4 show, der lejede vi Cirkusbygningen vi spillede fire en halv måned for udsolgte huse. Det var kæmpestort, og det var nok højdepunktet i min karriere.

– Vi rejste ud i verden med vores shows vi var i Japan vi var i Kina og rundt omkring i Europa. Vi spillede i Budapest til Ungarsk fjernsyn og så var vi i Skandinavien også, flere steder og så har vi også optrådt i Hollywood, der fik vi en anmeldelse i Variety et amerikansk teater og filmtidsskrift, og der stod så, – two danish hams what a fantastic evening, to danske skinker sikke en fantastisk aften, oversætter Per for os og griner hjerteligt.

Efter de fire shows melder Søren Pilmark ud, at han ikke rigtig havde lyst til at fortsætte, Per var dog klar til at lave show nummer fem, men efter at have talt om det, kunne han godt se ideen i, at de stoppede mens legen var god, så det ikke endte med at de måske ville blive uvenner, og derved ødelægge deres gode venskab. – det er der jo flere eksempler på i historien fortæller Per, bl.a. Keld og Dirch, Jørgen og Preben, Gøg og Gokke, slutter han med et smil. Så de stoppede der, og det det dyrebare venskab mellem de to er og bliver intakt.

Pers musikalitet stammer ikke fra fremmede, både hans mor og morfar var meget musikalske, og musikaliteten er den røde tråd i familien, og den er gået i arv til begge Pers døtre samt hans 6 børnebørn. – Min ældste datter Trine havde premiere i aftes i Glassalen i Tivoli, hvor hun laver et show på to timer med seks musikere, det er en fortælling om Grethe Ingmann, hun gennemgår, og det har fået fantastiske anmeldelser, hun har fået tolv anmeldelser i alle aviser – hun er skidego´.

Pers anden datter Sofie spiller lige nu i Esbjerg i Teaterfestivalen KLAP med Teater Baglandet, som er målrettet børn, men som også har spillet på Cuba og i Shanghai forestillingerne er ordløse, hvorfor hun kan lave dem andre steder end i Danmark, begge steder fik hun præmier for festivalens bedste forestilling. Sofie rejser til Mongoliet i efteråret med sit teater.

Stoltheden over døtrene lyser ud af deres far, som han sidder og fortæller om dem, deres målrettethed samt deres succeser.

Per har en teori om at barnets musikalitet opstår i morens mave, at det, hvis man spiller musik for det, så opnår det en højere grad af musikalitet, – og det tror jeg på Vivian, siger han kærligt til hustruen, der sidder bag os med sin avis. Der er en høj grad af kærlighed mellem de to, de har kendt hinanden i 40 år, men har været gift i 12 ½ år. Vivian Dencker har været Pers Tandlæge i alle årene, og da hun blev enke, opstod der et varmere venskab, der udviklede sig mellem de to, og nu er de blevet gift, og er et rigtig godt match, som respekterer og støtter hinanden. Parret har et hus i Provence og en lejlighed i Rom, begge steder betyder meget for dem, og Per har en stor kærlighed for Rom, og han har skrevet flere bøger om denne skønne by. I alt har han skrevet fem bøger om henholdsvis Rom, Provence, god vin og ikke mindst gode og billige spisesteder.

En skuespillers liv er til tider hektisk og Per har i en periode oplevet at have op til 5 hovedroller på det kongelige teater, sideløbende med Matador, hvor han spillede tjener Boldt, de startede med Matador kl. 6 om morgenen og de første skud skulle ifølge Erik Balling sidde i kassen kl. 7 og de skulle være færdige kl. 12, hvorefter de forskellige skuespillere hastede ud på deres respektive teatre, hvor de havde andre roller at passe, og ofte måtte man løbe fra det ene teater til det andet. – men jeg kan lide mit arbejde og jeg vil bare arbejde, siger Per, da vi spørger om hvad han laver nu hvor han er 81 og burde nyde det fede liv og sit otium. Per fylder 82 år 30.april, og har ingen planer om at stoppe foreløbig. Han gennemgik for et par år siden en større operation, fordi hans hovedpulsåre var sprunget, han overlevede med nød og næppe, og har siden da tabt sig 23 kilo, hvilket han har formået ved kun at spise en portion mad, frem for at tage mere – less is more, og det gælder også motionen, – jeg har en motionscykel som stadig er som ny, griner han og tilføjer, – den er nemlig aldrig blevet brugt.

Anekdoterne

Per har spillet sammen med nogle af de største skuespillere, han nævner en sjov episode med Dirch Passer, der var hans store idol, da han var dreng, fulgte han efter Dirch, som på det tidspunkt havde en forestilling i Aars, til frisøren, Hvor han efterfølgende hentede noget af idolets afklippede hår. Hvilket han gemte i en kuvert, som han overrakte ham år senere, hvor de spillede sammen i stamherren, hvortil Dirch sagde, – tak skal du have min søde dreng, der er ikke noget, som at få håret tilbage.

En anden oplevelse var da Per var 9 år og var på spejderlejr i Trend, han skulle da på et tidspunkt ind til den lokale købmand, som spurgte om han havde lyst til at hilse på Kongen, hvorefter han kom ind i baglokalet, hvor Frederik D. 9. sad med en håndbajer. Kongen hilste pænt på den unge Per og præsenterede sig som Kongen af Danmark, hvortil Per svarede at dem havde købmanden også i skuffen, mødet sluttede med at Kong Frederik forærede ham en citron sodavand i glasflaske med patentlåg fra Neptun bryggeriet, så ingen tvivl om, at det møde har gjort indtryk.

Per har fået en rigtig dårlig anmeldelse i sit liv, – det var Jyllands-Posten, Jens Kruse, det var i starten af karrieren, hvor Per spillede Demetrius i en skærsommernatsdrøm. Anmelderne kunne dengang godt lide at hænge folk lidt ud, og Jens Kruse skrev om mig, -Per Pallesen mindede mest om en venstre arm på et serie tre hold i en nedrykningsrække i Skælskør.

Per Pallesen har mange anekdoter på lager, han har et langt og spændende arbejdsliv at se tilbage på. Han har spillet film, teater og har medvirket i 40 revyer, hvor han også har turneret med en del af dem og det eneste han fortryder, er at han har haft for travlt, at han aldrig har givet sig tid til at nyde øjeblikket, altid har jagtet den næste rolle. Så adspurgt hvad han vil give folk med af gode råd på vejen, er svaret prompte, – Fordyb dig i tingene, nyd tingene når de opstår, og en anden ting, lad være med at lyve, vær ærlig, vær arbejdsom, tag meget hensyn til familien. Nu har jeg jo seks børnebørn, og det må jeg sige, børnebørn er livets benzin, så det handler om at give sig tid til dem, det er de råd jeg kan give.

Herefter går turen går turen til København, for parret er kørt fra Berlin til Esbjerg med et Pitstop i Sønderborg, hvor de har overnattet og spist på Alsik, dog ikke på syttende, for Per er ikke til de små lidt for spændende retter, fortæller hustruen Vivian smilende. Pers eneste fortrydelse ved at være i Esbjerg er dog også, at Restaurant Sands havde lukket, da han ville ind forbi til frokost, – de laver det lækreste smørrebrød fortæller han, så det var ærgerligt. Men ingen tvivl om at de begge har nydt det lille ophold i Esbjerg og ikke mindst det lille hyggelige badehotel i Hjerting.