Af Lenette Højland   Foto: Poul Helt

-Jeg er livsnyder til alle fingerspidserne, smiler Karin med et glimt i øjet, imens hun fører hånden igennem sit korte hår; – jeg elsker nuet og tænker på hver dag, hvor heldig jeg egentlig er. 

Karin Swartz født august 1967 i Esbjerg og på vej til at gennemføre sin 8 DAN i den koreanske kampkunst Taekwondo, hvor hun pt. er Danmarks højest graduerede kvinde. 

Fordi man er over 50 år, kan man godt være smidig.

Men livet er andet end sport og politik, livet er her og nu, vi skal huske at leve det og gøre alt det vi kan li´. – Jeg mediterer og jeg bruger alt det vi har udenfor, nemlig naturen. Og tænk engang, på trods af corona og diverse nedlukninger har det ikke taget det vigtigste vi har, fra os, nemlig familien og naturen. Det er lige præcis dét vi skal lære at passe på. 

Karin har 2 sønner på henholdsvis 13 og 16 år, samt en lillesøster til drengene på 11 år; –jeg elsker børn, jeg bliver simpelthen nulstillet ved at være sammen med dem. De er så ligetil og alt der kommer fra børn er bare så råt og usødet, lige præcis det kan jeg forholde mig til. -Jeg kommer aldrig til at være uden børn omkring mig og derfor er jeg også aktiv i blandt andet en gymnastikforening og jeg deltager gerne i forskellige ting der har med børn at gøre fortæller Karin grinende imens hun sidder på gulvet midt i stuen på en lille pude, hvor der burde stå et spisebord. -Det har vi ikke her hos os griner hun, der skal være plads til leg, en lille slåskamp og selvfølgelig et par spark som jeg i øvrigt stadig gør hver eneste dag. Det gør nemlig at man stadig holder sig i gang og at man kan blive ved med at klare de samme øvelser, så længe at man ikke holde lange pauser udebliver skaderne som regel også, fortæller hun imens hun aer sin 8-årig kat Molly som lige strejfer forbi imens hun sidder der, fortællende midt på gulvet i stuen. 

Karin nyder Mollys selskab i denne corona tid.

-Jeg bruger meget tid i naturen, specielt ved diget Roborg som ligger ved Tjæreborg hvor hun bor. Det er jo terapi i sig selv og der er så smukt. Vi kan ikke undvære naturen og her er Coronaen igen med til at gøre, at vi får øje på det mest væsentlige og det skal vi fremadrettet huske at bruge. Vi er ikke uundværlige, men det er alt det smukke omkring os, pas nu på det vi har lige udenfor døren, moder jord vores fristed og åndehul siger Karin med et mere alvorligt blik. 

-Min kæreste Marianne og jeg har faktisk brugt masser af tid på lange gåture, vi får vendt alt når vi går der hånd i hånd, og bare mærker, dufter og nyder øjeblikket. Vi vil fremadrettet på længere vandre ture, hvor vi skal ud og se og opleve udelivet. 

-Marianne og jeg har faktisk kendt hinden helt tilbage fra slut 80érne, men det er først inden for de sidste år at jeg mødte hende igen. De aftalte en ”date” hvor de skulle mødes på diget og gå tur sammen. -Puha siger Karin, da jeg så hende var det bare den ægte varer, og jeg havde lyst til at fri til hende, men griner Karin, det var vist lidt for hurtigt. Det har jeg så gjort sidenhen og hun har sagt ja. Det er bare så smukt og jeg glæder mig vildt meget, og hun betyder bare alt for mig. Kirkeklokkerne ringer den dag at vi flytter sammen, det bliver så stort afslutter Karin med det størst smil.

-Jeg elsker at læse og lige nu er bogens titel meget relevant, nemlig kærlighed småfniser Karin.