Af Sabina Schmidt

I en kronik i Børsen opfordres Danske Bank og Nordea, der ellers erklærer deres støtte til Paris-aftalen, til at stoppe deres hykleri og lade være med at investere milliarder i fossile selskaber.

”Siden Paris-aftalen blev vedtaget i 2015, har Nordea postet mindst 103 mia. kr. i fossile selskaber, mens Danske Bank er involveret med i hvert fald 65 mia. kr. F.eks. har bankerne tilsammen lagt 32 mia. kr. i den fossile mastodont Fortum, der er ejet af den finske stat. Gennem sit datterselskab Uniper åbnede Fortum i sommer et nyt kulkraftværk i Tyskland – og vil holde det kørende helt til 2038.

Det er i strid med FN’s generalsekretær António Guterres’ indtrængende anmodning om ikke at åbne nye kulkraftværker og at udfase de eksisterende i EU – senest i 2030. Danske Bank og Nordea har også 30 mia. kr. i tre selskaber, der udvinder olie i Arktis.

Danske Bank har i øvrigt over for Jyllands-Posten oplyst, at banken ikke har en politik for kulkraftværker og konventionel olie- og gasudvinding”.

Ser man på deres regnskab så har Coronakrisen indtil videre været en meget dyr oplevelse for Danske Bank.

Sidste år har banken, der er den største i Danmark, tjent 4,6 milliarder kroner. Det er det laveste overskud siden 2014. Det viser Danske Banks regnskab for 2020, der er offentliggjort i dag torsdag.

Overskuddet i 2020 har hovedsageligt været påvirket af nedskrivninger på udlån på syv milliarder kroner på baggrund af forventede kredittab som følge af corona krisen, hedder det.

Helt anderledes ser det ud for Nordea!

Nordea fik fremgang i 2020 – tjener 17 milliarder

På trods af milliardtab grundet corona krisen kommer Nordea ud af 2020 med et væsentligt bedre resultatet end året før.

Banken tjente sidste år 16,8 milliarder, hvilket er 47 procent højere end året før. Det viser Nordeas årsregnskab.

Nordea har i årets løb haft stigende indtægter fra renteindtægter, hvilket blandt andet skyldes flere kunder inden for boliglån.

Til gengæld har banken haft færre indtægter på kortgebyrer. Det skyldes blandt andet, at der er rejst mindre og generelt har været mindre aktivitet i samfundet.

Når man sammenligner Nordeas regnskab med 2019, skal det tages med i regnestykket, at Nordeas regnskab for 2019 var det laveste i årevis for banken – blandt andet præget af store nedskrivninger på it. Nordeas resultater var især påvirket af corona krisen i starten af 2020, hvor banken nedskrev mere end seks milliarder kroner på udlån, som man ikke forventede at få igen.

En del af årsagen til Nordeas fremgang i 2020 skal også ses på udgifterne. Antallet af ansatte er faldet med omkring 1000 til 28.000 i årets løb.

Nordea forventer at fortsætte med at skære udgifterne yderligere i 2021.

Der er ikke sat præcist beløb på, men banken forventer udgifter på mindre end 34,2 milliarder kroner. I 2020 var den post på 34,5 milliarder kroner.