Weekenden før påske åbner Legoland portene til en ny sæson. Det sker som planlagt lørdag den 27. marts til trods for myndighedernes krav om, at alle over 15 år skal fremvise en negativ coronatest for at få tilladelse til at komme ind i parken. Testen skal være mindre end 72 timer gammel på ankomsttidspunktet.

De indendørs forlystelser vil i første omgang være lukket, men alle udendørs forlystelser samt overnatningsmuligheder vil åbne. Sidstnævnte fra den fredag 26. marts.

Udover krav om den maksimalt 72 timers gamle negative coronatest afventer Legoland  at få mere information om, hvilke restriktioner parken skal overholde.

Sidste år skulle personalet i Legoland blandt andet sørge for, at gæsterne holdte afstand, og at der blev sprittet af mellem turene i forlystelserne.

Men uanset hvad, slår parken altså dørene op som planlagt!