Af Sabina Schmidt

8. marts er Kvindernes Internationale Kampdag. Den bliver fejret på forskellig måder rundt omkring i verden. I nogle lande får kvinderne blomster, i andre lande en halv fridag. På Fanø markerer de dagen med en at gøre opmærksom på vand.

FN’s 6 verdens mål det er rent vand og sanitet samt at sikre at alle har adgang til vand og sanitet, og at dette forvaltes bæredygtigt.

Vi er i Danmark så vant til vi bare går et par skridt hen til vandhanen, så har vi rent vand. Vi skyller med let hjerte ud i toilettet, tænder for vaskemaskinen og opvaskemaskinen. Og har masser af tid i overskud til at gøre andre ting.

For cirka 40% af jordens befolkning ser tingene helt anderledes ud. Rent vand – det er en mangelvare. Faktisk er rent vand mange steder en mangelvare. Det er fortrinsvis kvindernes og børnenes arbejde at gå efter vand; nogen gange 1 km, andre gange op til 10 km – hver vej. Det tager tid. Og vandet er ikke altid rent. I hvert fald ikke rent nok til at kunne drikke eller bruges til madlavning uden af blive kogt. Og forestil dig, det er dig, der skal vaske dig selv eller dit tøj i mudret og brunt vand! Yak, siger jeg bare.

Arbejdet med at bære vand afskærer tit børnene fra at komme i skole og få blot en grundlæggende uddannelse. At læse og skrive er vigtigt for alle – også for piger og kvinder. Uanset hvor de bor og lever.

Derfor sætter Fanø i morgen 8. marts fokus på rent vand til alle og inviterer til March For Vand den 8. marts kl. 13.30. Mødested er Fanø Hallens Cafeteria, Stadionvej 11, Nordby. Medbring noget at bære vand i. For de går rent faktisk et stykke for at hente vand. Vand der skal bruges til at lave kaffe/the, saftevand af senere på eftermiddagen.

De søger også sponsorer til denne March For Vand. Enten et lille beløb per person der deltager eller et lille beløb per liter vand. Er du interesseret så send en sms til Ragnhild Kallehauge, tlf. 61 44 23 37

Og hvad skal de penge så bruges til? Jo de går ubeskåret til det filantropiske projekt Walking for Water. Charlie Uldahl Christensen – fik en idé, førte den ud i livet. Startede Walking for Water; et filantropisk projekt der går ud på at skaffe penge til brønde i diverse afrikanske landsbyer. For at give befolkningen adgang til rent vand. Uden at skulle gå flere kilometer. Og HAN gør det ved selv at gå. Startede i Esbjerg og ned langs Europas kyst, videre til det afrikanske kontinent og på gåben derfra. Hans projekt er seriøst. Der er kommet gang i flere brønde i afrikanske lande. Han sørger for at lave aftaler om vedligehold etc. så brøndene bliver holdt ved lige.

Charlie er for tiden i Danmark og kommer og fortæller om sit projekt i morgen 8. marts 2020.

Kagedyst! Er det ikke snarere et møde i Husmoderforeningen? Jo, måske. Men det er også hyggeligt og dejligt med søndagskaffe og et dejligt stykke kage. Og hvorfor så ikke lave lidt sjov ud af det! Og har du en bager/konditor gemt inden i dig er chancen her for at blive Fanømester i kagebagning.

Fællessang. Det er altid dejligt at synge – uanset hvilket næb og stemme vi synger med. Vi har lavet et lille sanghæfte med sange om og af kvinder.

Børnehjørne. Børn er også velkomne og vi laver et lille aktivitetshjørne, hvor vi håber der bliver lavet et par flotte plakater til brug for næste års Fanøs 8. marts.

Andet. Ja, der kommer også et par talte ord. Der er bare med kaffe/the, sodavand, vin og øl til billige penge. Sidst på eftermiddagen afrikansk inspireret suppe.

Entre er 30 kr. for voksne. Børn til og med 16 år kommer gratis ind ifølge med voksne.

Og husk!! Alle er velkomne: unge, gamle og midt i mellem, kvinder og mænd, piger og drenge.

Hjemmeside er www.fanoes8marts.dk