Tekst og fotos: Ebbe Salomonsen

Solen skinnede og der var en frisk vind der kunne drille når pap tallerkener og plastkrus lettede til stor morskab for de 35 mennesker der havde meldt sig til at deltage i sommer arrangementet i kolonihavehuset i Esbjerg.

Der bredte sig hurtigt en afslappe stemning hvor der var plads til snak på kryds og tværs, som viser at det er lykkes at skabe et socialt fællesskab hvor der er plads til alle. Nogle frivillige havde været i gang med at forberede en række praktiske ting, så der var kage, koldskål, jordbær og flere andre smagfulde ting som flere gæster havde medbragt.

Jette Holten, daglig leder af Mentornetværk i Esbjerg/Varde glædede sig over den store opbakning. Jørgen Dieckmann Rasmussen fra Esbjerg Byhistoriske Arkiv kikkede også forbi, og fortalte om kolonihavens historie.

Jette kunne også grinende fortælle at Jørgen ikke var født og opvokset i Esbjerg, men til gengæld er han nok den der ved mest om Esbjerg.

Jørgen startede sin fortælling med: -Mange kender sangen om Mormors kolonihavehus hvor folk fra byen mødes i kolonihavehuset om søndagen. Det er det billede vi har i dag når vi hører om et kolonihavehus og det er ren idyl.

-I løbet af 1800-tallet skete der store forandringer over alt, også i Danmark. Mange mennesker flyttede til byen og boede der i små boliger og i usunde boligområder. Der var brug for flere grønsager, der kunne give en bedre kost og en forbedring af folkesundheden. Inspireret af England og deres haver og påvirkning fra andre områder førte også til at der blev givet lov til at skaffe jord til anlæggelse af kolonihaver uden for danske byer.

I 1910 købte Afholdsforeningen i Esbjerg et stort område i Østerbyen som blev udlagt til koloni – haver på 400 m2, hvor folk kunne dyrke grønsager og kartofler, men der var en betingelse at der ikke måtte nydes alkohol på området, men man måtte overnatte fra 1. april – 1. oktober. 

I 1929 førte det store økonidske krak i USA / Wall Street til stor arbejdsløshed i hele verden, i Danmark steg arbejdsløsheden til 25 % af den samlede arbejdsstyrke.

I Esbjerg blev det besluttet at afsætte et område uden for byen, for at udlægge det til kolonihaver. Esbjerg Havebrugsforening blev oprettet og området blev kaldt Mågeparken. 

Der blev vedtaget en række betingelser, for at benytte og få tildelt en grund. Fortrinsret havde arbejdsløse, brugsret i 1 år og det var gratis. I dag hvor vi står i en have er forholdene meget anderledes, der er blomster og en græsplæne, men der er også afsat plads til lidt grønsager og krydderurter, som nu er en del af vores kost og som vi har lært at bruge.

I dag er Mågeparken delt i to foreninger Haveforeningen Parken og Haveforeningen Nørrevænge og i dag er der en lang række forbedringer, indlagt vand og der er kloak, og der bliver stadig fortaget forbedringer på mange af de huse der er på grundene. Mågeparken er i dag en oase hvor der bruges mange timer og der er et socialt netværk som har stor betydning for mange.

Andre steder i Esbjerg er der også Haveforeninger fra samme tid, som nu er bebygget med helårs huse.  

I 1935 blev Stormgade anlagt og i 1945 blev sammenslutningen af Esbjerg og Jerne sogn, gennemført.

Alt i alt blev det til en dejlig eftermiddag for alle i Mentornetværket!

Fakta:

Mentornetværk i Esbjerg/Varde er en frivillig forening, som arbejder for at skabe inklusion, integration og kulturel mangfoldighed for nydanskere i Esbjerg og Varde kommuner. Vores arbejde er baseret på frivillighedsprincippet, og alle vores mentorer, mentees og andre frivillige deltager fordi de har lyst til at hjælpe sig selv, samt alle andre der vil lære noget nyt. 

previous arrow
next arrow
previous arrownext arrow
Slider