Af Lene Memborg   Foto: Toldstyrelsen

Det var ikke just duften af the, en af Billund Lufthavns narko hunde, duftede forleden, men derimod en kæmpe portion khat.

Så selvom der i toldpapirerne var angivet the, så gik den kreative løsning altså ikke hundens næse forbi.

Det var en af Toldstyrelsens systematiske kontroller, der onsdag i sidste uge beslaglagde den store fangst i Billund Lufthavns Cargo Center.

De mange kilo khat var pakket på en palle, der kom fra Afrika, der blev udtaget til kontrol af toldere i lufthavnens godscenter. På pallen var flere af de store papkasser markeret som ”the” og adresseret til en privatperson.

– På baggrund af vores analysearbejde udtog vi kasserne til kontrol, og vi fik bekræftet mistanken om, at den indeholdt et meget stort parti illegale varer, siger Preben Buchholtz, kontroldirektør i Toldstyrelsen.

Politiet er nu i gang med efterforskning af, hvem der står bag indsmuglingen.