Af Sabrina Schmidt   Kilde: Politikken og DR Nyhederne

-Vi kan konstatere, at de her sager er i voldsom vækst, og det er alvorligt, siger Ketil Clorius, leder af Danske Banks afdeling for svindelbekæmpelse.

Ketil Clorius taler om såkaldt ‘mulddyrssvindel’, hvor børn og unge bliver udnyttet til at hvidvaske penge for voksne kriminelle, skriver Politikken.

Avisen bringer et eksempel på mulddyrssvindel, hvor en 13-årig dreng blev lokket til at tilføje en kammerats betalingskort til sin Mobilepay-konto og overføre 3.000 kroner til en helt tredje – en veninde.

Hun kunne herefter hæve pengene og give dem til en kammerat. De gjorde det, fordi kammeraten fortalte, at han havde problemer med at hæve pengene selv.

Et par timer senere gik det op for veninden, at hendes konto var spærret, og det var den 13-årige drengs konto også.

Betalingskortet, som han netop havde tilføjet, var ifølge banken stjålet.

På den måde udnytter voksne kriminelle i stigende grad børn og unge til at hvidvaske sorte penge, de er kommet til via blandt andet net svindel.

Hos Danske Bank er antallet af sager steget fra 623 sidste år til næsten 1.100 her ved slutningen af oktober.

Også DR Nyhederne har omtalt hvidvaskningen. Både Sydbank og Nordea bekræfter, at de oplever lignende tendenser hos dem.

Det samme gør politiets landsdækkende center mod it-relateret økonomisk kriminalitet, LCIK. De 12-25 årige unge, som udfører svindlen, gør det ofte uvidende. Andre gange bliver de decideret presset af kriminelle elementer.

-Vi ser både sager, hvor de unge godt ved, at de har været medvirkende til en kriminel handling, men vi ser også sager, hvor de ikke er klar over, at det, de laver, er ulovligt. De har bare prøvet at været hjælpsomme uden at tjene penge eller noget,« siger vicepolitiinspektør og centerchef Trine Møller til DR Nyheder.

Man risikerer i en bøde og fængsel i op til halvandet års fængsel, hvis man begår mulddyrssvindel. Så måske en god ide at få en snak med ens teenager.