Af Redaktionen   Kilde Tv2 Nyheder.

I dag forventes det at regeringen kommer ud med et nyt udspil om klima i landbruget. Landbruget skulle ifølge målet gerne reducere sin CO2-udledning med 7,1 millioner tons i 2030.

Der er blandt andet lagt op til at stoppe dyrkning af de lavtliggende, drænede jorder, reduktion af kvælstofudledningen og der stilles nye og strammere krav til foder og gyllespredning.

Regeringen forventer dog også at den teknologiske udvikling skal være med til at reducere CO2-udledningen.

Men allerede nu, er der kritik af planen, der ikke er fremlagt.

Støttepartiernes kritik går især på, at meget af reduktionsplanen er bundet op på ny teknologi. Hele fem millioner tons af CO2-udledningen skal reduceres ved hjælp af ny teknologi, mens de resterende godt to millioner tons skal hentes ved hjælp af allerede eksisterende muligheder.

– Dykker man ned i tallene, så kan man se, at langt den største del, hvor der skal reduceres, det er på ny teknologi. Det er altså metoder, som endnu ikke er helt færdigudviklede. Og det får kritik med på vejen fra støttepartierne, som mener, at det er for risikabelt at satse på de her teknologier alene, siger TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren.

Jørgen E. Olesen, som er institutleder på Institut for Akroøkologi på Aarhus Universitet, ser dog ikke helt så sort på udspillet, som regeringens støttepartier. Han mener ikke, at der er meget mere regeringen kan gøre, i forhold til hvor stor værktøjskassen er på nuværende tidspunkt fortæller han til TV2

– Så hvis der skal gøres mere, så skal der altså virkelig tænkes nyt, siger han og henviser til regeringens forventninger til den nye teknologi.

En af støttepartiernes anker er, at man burde gå mere grundigt til værks med de greb, man allerede har i værktøjskassen – for eksempel at tage mere lavbundsjord ud, hvilket konkret betyder, at lavtliggende jord, der i dag dyrkes, omlægges til fri natur.

Det mener Jørgen E. Olesen dog ikke er så enkelt, som det lyder. Han peger blandt andet på, at der er masser af problemer i at tage lavbundsjord ud, fordi der er sideeffekter. For eksempel fosforudledning til vandmiljøet.

– Og nogle steder skal vi oversvømme arealer, som påvirker infrastrukturen. Andre steder er der virkelig mange lodsejere og interessenter inde over det her. Vi er jo ikke ude i, at man vil ekspropriere. Så det er meget mere vanskeligt end bare at sige, at det gør vi, siger han og tilføjer:

– Der er ikke mange flere lavthængende frugter, man kan gribe, når det gælder allerede eksisterende muligheder.

Når det gælder udviklingen af nye teknologier, mener institutlederen, at regeringen har sat sig et realistisk mål.

– Men om vi kan nå at implementere dem alle sammen inden 2030, synes jeg virkelig, det er en stor udfordring. Hvis vi skal nå det, så skal vi have speedet op – både på forskning, innovation og på hastigheden af, hvor hurtigt man får taget de nye teknologier i brug ude hos landbruget, siger han og tilføjer, at det er noget, der kommer til at koste mange milliarder, og at investeringslysten derfor også skal være på plads.

 

– Men på en god dag kan det godt lade sig gøre, slutter Jørgen E. Olesen overfor tv2