Af Redaktionen Kilde Ekstra Bladet.
De seneste 3 måneder har danske fiskere ikke haft adgang til norsk farvand. Med den seneste aftale, er der dog igen åbnet for de danske erhvervsfiskere. Dog er fangstkvoten betydelig lavere end tidligere, dette skyldes brexit.
Norge, EU og Storbritannien har tirsdag indgået aftaler, der sikrer fiskemulighederne for resten af året.
Hos Danmarks Fiskeriforening er der både glæde og ærgrelse over tirsdagens aftaler. Det er ifølge direktør Kenn Skau Fischer glædeligt, at fiskerne får adgang til norske farvand, og at de igen kan planlægge for hele året.
– Men det har kostet. Desværre kan vi se, at der betales en ekstra regning som følge af brexit. Det kommer ved, at fiskerimulighederne indskrænkes for dansk fiskeri, og det er skræmmende, siger han.
Ifølge formanden for foreningen, Svend-Erik Andersen, mærker fiskerne nu for alvor Brexits konsekvenser. Formanden mener, at aftalen er blevet ‘meget dyr’, udtaler han.
– Nu mærker vi for alvor konsekvenser af Brexit. De drastiske fald i kvoter er en klar følgevirkning af Brexit, som har vendt fuldstændig op og ned på hele situationen. Årets kvoter afspejler på ingen måde naturen og bestandene i havet, men derimod det politiske kaos, som Brexit har skabt, og som dansk fiskeri er taget som gidsel i, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.
Aftalen om adgang til norske farvande træder i kraft med det samme.
Fiskeriministeren er glad for, at de langvarige forhandlinger endelig har åbnet vigtige farvande for danske erhvervsfiskere.
– Det er et lettelsens suk, der kan drages her. Vi er helt med på, at for fiskerne under pres har det taget alt for lang tid. Vi må bare sige, at årsagen er noget udefrakommende, siger Rasmus Prehn (S).
Problemet har været og er fortsat, at de britiske farvande er de mest attraktive for Norge. Da EU ikke længere råder over disse, har det været svært at forhandle en god aftale med nordmændene.
Det afspejles i de aftaler, der er indgået. Fiskemulighederne for nogle arter som jomfruhummer, havtaske og en række bifangster forringes markant.
– Det er godt gammeldags træls. Vi har forhandlet, så godt vi kunne inden for den ramme, siger Prehn.
Normalt forhandles fiskekvoter i god tid og gælder for et år. Men Storbritanniens farvel til EU har skabt uorden i systemet, og det har ifølge Danmarks Fiskeriforening været dyrt, at det på grund af brexit ikke har været muligt at indgå en aftale med Norge.
Den aftale, der er indgået tirsdag, er landet i slutningen af årets første kvartal, som er en vigtig periode for fiskeriet af de arter, som nordmændene er mest interesseret i.
Derfor håber Kenn Skau Fischer, at man kan få kvoterne forhandlet højere gældende fra 1. januar 2022.
– Hvis vi kan få forhandlinger i god tid før 2022, så har vi en klar forventning om, at vi igen kan få noget volumen ind i aftalen, for så kan vi igen give Norge nogle fisk, som skal fiskes i årets første måneder, siger han.
Aftalen i år afspejler ifølge direktøren, at man ‘kom skævt ind i året som følge af brexit’.
Fiskeriministeren deler den ambition. Men han vil ikke garantere noget.
– Vi vil lægge os i selen for, at det bliver bedre. For vi er med på, at det er ikke godt nok, det der ligger her. Men man må også bare sige, at det er barske vilkår. Vi kommer til at kæmpe dag og nat. Men at love, at det bliver bedre, det skal vi passe på med, siger Rasmus Prehn.
