Af Lene Memborg
Syd- og Sønderjyllands Politi leder forsat efter den lastbilchauffør, der onsdag aften, klokken 18.39, blot kørte videre og dermed stak af fra et færdselsuheld han selv forsagede tæt på Gredstedbro.
Ulykken skete i krydset Varde Hovedvej og Darumvej, og i følge politiet overså lastbilchaufføren sin vigepligt.
Lastbilen kørte ud på Varde Hovedvej og ramte her direkte ind i en personbil, med en 58-årig mand bag rattet. Personbilen røg i grøften, heldigvis slap den 58-årige mand godt fra mødet med lastbilen og slap med den voldsomme forskrækkelse.
Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at lastbilens førerhus har røde og orange farver, og at der på lastbilen var en orange presenning hen over.
Har man oplysninger i sagen bedes man straks kontakte politiet på tlf. 114.